Velindrettet villa på 255 etagemeter og en velanlagt, hyggelig have
Ord som kvalitet, rummelighed og udelys dukker op, når vi skal beskrive ejendommen på Granbakken 6 i Lystrup. De er alle repræsenteret i den velindrettede villa, der er holdt pænt ved lige inde som ude.
Inde får I et nydeligt køkken i forbindelse med spisestue, der ligger et par trin nede. Her er der plads til familiens spisebord ved de store vinduespartier, hvorfra der er kig til haven, og gennem hvilke udelyset gavmildt strømmer ind.
Også i opholdsstuen er lysindfaldet generøst, præcis som kvadratmeterne - og I kan indrette med både de bløde møbler i hjørnet ved brændeovnen og et legeområde til børnene. Fra stuen er der udgang til det store, sydvestvendte terrassemiljø samt til den østvendte terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes.
I får også et dejligt soveværelse med skabsvæg og 3 gode børneværelser, hvoraf det største har hems. De to mindre værelser har tidligere været et stort rum, hvilket nemt kan reetableres ved behov. Dertil badeværelse med bruseniche samt gæstetoilet.
Den lyse entré har solcellestyret ovenlysvindue og er placeret i forbindelse med husets hall, med adgang til stort loftrum samt en vindeltrappe der leder ned til den brugbare underetage. Denne rummer et moderne badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og gulvvarme samt 3 gode disp. rum. Dertil et depot og trapperum samt bryggers med plads til vaskefaciliteter og udgang til forhaven.
Ude venter en ugeneret og meget hyggelig have, der er let at overkomme, og som byder på frugttræer, havedam og flere solrige terrasser, hvor der er mulighed for at nyde solen fra morgen til aften.
I får også plæne med nedgravet trampolin og plads til leg i det fri, og bagerst i haven leder lågen ud til nabolagets store park, som der er udsigt til fra stue og værelser.
I forhaven kan I parkere i garagen, hvor der ud over et par biler er plads til et hobbyværksted - gæster kan holde i carport og indkørsel.
Villaen ligger for enden af en lukket, privatvej i et fredeligt kvarter med gåafstand til indkøb, til byens idrætscenter og Elsted Skole, som familiens yngste kan cykle til på 3-4 minutter. Desuden når I Lystrup Station og Letbanen efter fem minutter på cyklen, mens der blot er et kvarters kørsel til Aarhus samt nem adgang til motorvejsnettet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Thomas Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse