På Fredericiagade 39 i Holstebro ligger denne enestående villa fra år 1999. Lokal arkitekt har medvirket til, at huset præsenterer sig med et spændende udtryk, forstærket af en fuldmuret struktur med zinkinddækninger og mahognivinduer. Her venter i alt 131 m2 bolig samt en meget god og brugbar kælder med samme antal m2.
En indkørsel med granitskærver fører til en stor dobbelt carport på i alt 94 m2 med tilknyttet godt hobbyrum. Ydermere et bagvedliggende overdække som er meget anvendelig til diverse opbevaring. Ved husets indgange byder en hyggelig hævet fliseterrasse på dejlig morgensol mod øst.
Når man træder indenfor er man heller ikke i tvivl om, at der er tale om et særligt hus med god atmosfære og solide kvalitetsmaterialer. Fra de vandskurede indervægge, Unoform inventar i køkkenet og på badeværelset til unikke detaljer som åbning fra skillevægge til de høje lofter i husets opholdsrum. Desuden suppleret med komfortable installationer som Genvex og gulvvarme. Stueplan indeholder et soveværelse med skabsvæg og er placeret i praktisk tæt forbindelse til et flot badeværelse med glasfoldedør til brusenichen. En åben entré forbinder kælderen med stueetagen via brede nærmest skulpturelle trapper. Videre udfoldes husets store opholdsrum, hvor rummets smarte vinkler fint opdeler stue, alrum og køkken. I alrummet kan langbordet nemt placeres nær hjemmets hyggelige brændeovn, mens en opmuret væg med åbne hylder giver god opbevaringsplads og integrerer køkkenets hårde hvidevarer med et flot rustikt udtryk. Fremhæves skal desuden den gode belysning fra ovenlysvinduer samt det store buede glasparti, hvorfra der er forbindelse til den skønneste hævede sydvendte træterrasse.
Foruden sin størrelse imponerer kælderen også med et godt lysindfald, gennemførte klinkegulve og store regulære rum. Kælderen er indrettet med et meget rummeligt bryggers, et lyst badeværelse med adgang til et lille disponibelt rum, oplagt til indretning af sauna. Desuden hele 4 gode disponible rum.
Fra den hævede træterrasse kan man træde ned på en fin fliseterrasse i den lukkede have, der nærmest har gårdhavemiljøkarakter med en skøn fornemmelse af omkransende skov og natur fra naboernes store haver.
Beliggenheden er kun ”to minutter” fra midtbyen bl.a. via en bagvej, som gør det nemt og hurtigt at tage del i byens kulturliv med bl.a. Musikteater, biograf, cafeer, restauranter samt shopping i gågaden. Derudover er der kort afstand til banegården og flere skoler samt videregående uddannelsesinstitutioner.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse