En ren liebhaverperle med panoramaudsigt over fjorden - SKAL OPLEVES!
Huset:
Der er her virkelig tale om en ren perle for den kræsne køber. Et hus med mange funktionelle og arkitektoniske kvaliteter både ude og inde samt en imponerende udsigt over Ringkøbing Fjord.
Huset har et samlet areal på 219 kvm, hvoraf 45 kvm er udnyttet, tør og brugbart kælderareal, som dog ikke er registreret som boligareal + 11 kvm overdækning/terrasse mod syd/fjorden + 34 kvm muret carport + 15 kvm værksted/udhus.
Denne spændende liebhavervilla er indrettet i 3 forskudte plan. inkl. kælderen. Huset er omgivet af en dejlig, velanlagt have/grund på 880 kvm med delvist lukket, overdækket, højtliggende, sydvendt træterrasse. Fra både køkken, spise-/opholdsstuen, soveværelset, terrassen og haven er der flot panoramaudsigt over fjorden. SKAL SES!
Området:
Villaen er beliggende med kun et "stenkast" til Ringkøbing Fjord, ca. 1 km til indkøb, skole, fritidsordning, børnehaver m.v. samt kun ca. 2,5 km til Ringkøbing centrum. Der er en smuk stiforbindelse til Ringkøbing Centrum via Fjordstien. Desuden er Heboltoft-området beliggende særdeles naturskønt tæt på naturbydelen Ringkøbing K med store grønne arealer, flotte stisystemer og anlagte søer samt legeplads.
Indretning:
Du bydes velkommen i husets store og flotte entré/hall med flisegulv, der giver fordeling til 3 gode og store værelser, badeværelse samt trappe til forskudt plan.
Stueplan: Lyst og pænt badeværelse i samme stil som det store badeværelse. 3 gode værelser. Bryggers med flisegulv, meget skabsplads og bord med vask samt installation til vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til carport og adgang til kælderen.
Forskudt plan: Stor, lys og hyggelig opholds-/spisestue med pejs m/brændeovnsindsats og udgang til sydvestvendt, delvist lukket og overdækket forhøjet panorama træterrasse. Meget stilrent, lyst, pænt og funktionelt køkken i åben forbindelse med stuen. Lyst og rummeligt badeværelse med flisegulv m/varme og bruseniche med glasdør. Lyst og rummeligt soveværelse med adgang til badeværelse.
Fra stuen, køkkenet, soveværelset og terrassen er der flot panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord.
Kælderplan: Rummelig aktivitets-/multirum, gildesal m.v. på ca. 25 kvm samt depot-/værksredsrum på ca. 13 kvm.
Der er enten flisegulve eller trægulve i hele huset, og hvor der er flisegulve, er der gulvvarme.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse