Solid villa med fuld kælder og central placering i Ølgod
Sætter du pris på at have både naturen og byens bekvemmeligheder inden for kort rækkevidde, så bør du se nærmere på denne villa i tre etager på en af Ølgods bedste adresser. Her bor du så tæt på skolen, at du kan høre den ringe ind, og inden for fem minutters gangs finder du også hallen, stationen og Ølgod Byskov.
Selve huset byder på en god indretning med opholdsrum i stueplan, værelser på første sal og flere spændende muligheder i den tilhørende kælderetage. Det hele har været opdateret løbende og står fuldt funktionelt, hvilket betyder, at du kan flytte direkte ind men også modernisere hele eller dele af huset, hvis du ønsker en bolig i overensstemmelse med nutidens komfortkrav.
Huset er opført som byhus i 1943 og rummer flere originale detaljer, som du formentlig ikke ønsker at udskifte. Det kunne eksempelvis være de flotte plankegulve, der sammen med parketgulv fremtræder i de to øverste etager.
Stueplan er indrettet med to stuer en suite, et køkken med spiseplads og et pænt badeværelse med bruseniche, mens første sal tæller fire værelser forbundet af en repos. I den fulde kælder er der flere disponible rum i varierende størrelser, hvilket giver mulighed for at etablere hobbyrum, værksted, kontor og meget andet.
Huset ligger på en vedligeholdelsesvenlig grund med en have, der vender bagtil og dermed er privat. Her er fliseterrasse og plads til at lege på græsplænen, mens der også hører en carport med redskabsrum til huset.
Ølgod er en velfungerende by med alt det, som en familie har brug for i hverdagen. Du har skole og gode idrætsfaciliteter lige om hjørnet samt kort afstand til gode indkøbsmuligheder og skoven, hvor der er hundeskov, gåruter og tracks til mountainbike. Byen ligger desuden i overkommelig afstand af flere større midt- og vestjyske byer, hvis du har brug for at pendle.
Velkommen til Bjergegade 52 i Ølgod!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Helge Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse