Velholdt etplansvilla med central placering i Ølgod
På rolige Bakkevej midt i Ølgod ligger denne veldisponerede etplansvilla, der blandt andet er indrettet med stor, åben stue og to fine værelser. Dertil kommer en 701 m2 stor grund med god hobbygarage og en 19 m2 indbygget udestue, der forlænger sommersæsonen med flere måneder. Fra adressen er der gåafstand til alle byens tilbud. Flere velassorterede supermarkeder ligger inden for få hundrede meter, ligesom både skole, børnepasning og gode idrætsfaciliteter findes tæt på. Ølgods placering i landet giver tilmed let adgang til større byer som Varde, Esbjerg og Herning, der alle kan nås på under 40 minutter i bil. Selve ejendommen, der blev opført i 1967, bærer præg af flittig løbende vedligeholdelse og fremstår derfor i pæn stand. Det samme gælder den tilhørende have, der samtidig er gjort let at holde og er afskærmet af tæt hæk omkring baghaven. En stor del af boligen er dedikeret til opholdsområde med plads til samvær, flere stueafsnit og med direkte udgang til den store udestue, der det meste af året udgør et ekstra opholdsrum. I forbindelse med stuen er der køkken med viktualierum, og derudover rummer boligen de to værelser, et badeværelse med badekar, et bryggers og en entré- og fordelingsgang. Det ene værelse er ekstrastort og har indbygget skabsvæg. Den flisebelagte indkørsel giver masser af parkeringsplads, og derfor er det oplagt at udnytte garagen med el-port til hobby, værksted eller opbevaring. Mod baghaven er der privat terrasse orienteret mod vest og plads til leg på græsplænen. Her får du kort fortalt en overkommelig bolig og have med en fantastisk beliggenhed midt i Ølgod. Kontakt os for en fremvisning allerede i dag!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Helge Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse