Velindrettet familievilla nær Esbjerg International School i Guldager
Enhver børnefamilie vil finde sig godt til rette i denne villa. Den fordeler 151 m2 på fem soveværelser, to badeværelser og lyse opholdsrum. Villaen ligger utrolig børnevenligt for enden af en lille lukket vej, der stikker ud fra Guldager Byvej, og her kommer du til at bo under 1 km fra både fitnesscenter og Esbjerg International School.
Huset er opført i 1986 og fremtræder ganske nydeligt udefra med røde facader og hvidsprossede vinduer. Indenfor er køkken, bad og bryggers af ældre dato, men generelt er det en lys og velholdt bolig, som byder på mange af de ting, der efterspørges i dag: F.eks. er her brændeovn og en smart garderobeniche med siddeplads i entreen.
Indretningen er ligeledes velfungerende med et sammenhængende stuemiljø med karnap, brændeovn og fløjdøre til terrassen. Derudover er der et lyst køkken, et bryggers og fem reelle værelser, som ligger fordelt rundt om opholdsrummene. I hver ende af villaen er der et badeværelse, og det ene af disse er der direkte adgang til fra det største soveværelse.
Haven er flot anlagt med en skøn fliseterrasse, der følger husets solrige facader. Derudover er der en stor græsplæne indrammet af hæk.
Foruden den korte afstand til skolerne, er der også gåafstand til Børnehuset i Guldager samt til den nye Rema 1000. Endelig er der kort afstand til Sønderris, hvor der er folkeskole og flere forskellige idrætsfaciliteter samt til Gjesing, hvor der stort set er alle tænkelige indkøbsmuligheder. Nærområdet er roligt og hyggeligt, og her er et godt fællesskab med byfester, forsamlingshus og en god legeplads.
Kort sagt en familievilla med alt, hvad dertil hører.
Kontakt Estate og book en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse