Gennemrenoveret og charmerende villa
Fritlagte bjælker og originale gulvplanker i skøn harmoni med moderne badeværelse, akustiklofter og Alloc-gulve med gulvvarme. Det er blandt de kvaliteter, der karakteriserer denne dejlige villa i Esbjerg Ø.
Villaen er fra 1913, men i 2007 startede man renoveringen med at skifte en stor del af vinduerne samt taget, som blev fornyet med ædelengoberet sort tegl. I 2015 stod det indvendige for tur, og man startede med, at gulvet i hele stueplan fik 400 mm flamingo og gulvvarme i PEX-rør. Cirka samtidig blev alt el inkl. eltavlen skiftet ud, fjernvarmeinstallationerne blev moderniseret og huset blev forberedt til separatkloakering.
Badeværelset er fra omkring 2016-2017, og i de år blev der også skiftet hoveddør og et par vinduer på første sal, ligesom der blev lavet en tilbygning med et soveværelse og et ekstra badeværelse.
Boligen fremstår fuldstændig indflytningsklar og byder på masser af moderne komfort. 129 m2 er fordelt på stueplan med sammenhængende opholdsrum, et soveværelse og to badeværelser samt entre. Den helt nye trappe fører op til en førstesal med tre soveværelser. De sidstnævnte rum har fritlagte bjælker i loftet og originale planker på gulvet.
Til ejendommen hører også en virkelig skøn, lukket have med masser af sol samt en indkørsel med plads til to biler.
Du får med andre ord et moderniseret, charmerende og funktionelt hus med en solrig, lukket have, hvis du flytter ind her. Velkommen til Skolebakken 148.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse