Mange velholdte kvadratmeter - hobbyrum, sauna og skøn have
196 m2 stor familievilla i lukket kvarter tæt på skole og indkøb. Lyder det som noget for dig? Så se nærmere her. Det er nemlig beliggenheden, de mange kvadratmeter og ekstraudstyret, som gør denne villa til et godt scoop.
Ejendommen er i rigtig god stand med bryggers og tag fra 2006-2007, vinduer fra 2012-2013 og køkken fra 2018. Det eneste, der mangler at få en tur, er badeværelserne, men de virker præcis som de skal – og man ved jo aldrig, om de originale syrenfarvede og blå 70’er-badeværelser er på vej tilbage.
På din tur rundt i den store bolig finder du to stuer – en spisestue med direkte adgang fra køkkenet og en stor vinkelstue med brændeovn og lysindfald fra syd og vest. Fra sidstnævnte er der direkte udgang til terrassen.
Køkkenet er indrettet med elementer fra Ikea i tidløst design – og fordi køkkenet fint rummer plads til et spisebord, savner man ikke den åbne forbindelse til stuen, som man ofte ser i nyere huse. Faktisk er det fordel, fordi man kan lade opvasken stå og lukke døren herud under gæstemiddagen. Hvis samtalekøkkenet stadig er drømmen, er det dog muligt, fordi spisestuen ligger klos op ad.
Foruden opholdsrummene har huset tre gode værelser, hall, entré og så de to badeværelser. Endelig er der ekstraudstyret i form af en sauna og et ganske stort hobbyrum, der kan indrettes som krearum, fitnesslokale, slyngelstue, eller hvad I ellers går og drømmer om.
Udenfor er der også ekstraudstyr: nemlig en overdækket terrasse med udendørs pejs (kan ikke benyttes), skur, værksted samt legeplads og en vestvendt gårdhave. Resten af haven byder på græs, træer og buske samt et drivhus, en garage og et brændeskur.
Du får altså langt mere end blot fire vægge og et tag med denne skønne ejendom – og vi har ikke engang nævnt de rå murstensvægge og det smukke gulv i marmor verde i stuens nedsænkede pejseafdeling. Men vi må hellere stoppe her og lade jer opleve resten med egne øjne. Book en fremvisning af Hassellunden 37.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse