Håndværkertilbud: Halvt dobbelthus i fredeligt kvarter
Drømmer I om at sætte dit eget præg på jeres næste bolig? Og vil I gerne bo på en rolig villavej tæt på byens faciliteter? Så er denne bolig sandsynligvis lige noget for jer. Der er tale om halvdelen af et dobbelthus med have og kælder – og med en cykelafstand til centrum på under 10 minutter.
Boligen er fra 1953, og selvom stilen ikke er helt up to date, så har den mange fine kvaliteter. Der er f.eks. skiftet tag for 5-6 år siden, hvor der også blev lagt vinyl på i stuerne for at skåne plankegulvet nedenunder. Plankerne er mage til dem, der ligger i soveværelset. Også lysindfaldet er værd at bemærke. Stuerne er badet i et flot naturligt lys, der strømmer ind fra to sider gennem rummenes store vinduespartier.
Indretningen passer perfekt til parret eller den lille familie, og I får 138 etagemeter at indrette jer på. Stueplan udgør halvdelen af etagemeterne, og fordeler pladsen på to stuer, et u-køkken og to soveværelser samt et badeværelse. Køkkenet ligger klos op ad spisestuen, så der er mulighed for at skabe åben forbindelse herimellem og opnå en mere åben og moderne planløsning.
Kælderen udgør den anden halvdel af arealet og byder på to gode disponible rum, et opbevaringsrum samt et vaskerum og et toilet.
Haven er helt ugeneret, overkommelig af størrelse og hovedsageligt beplantet med græs, så den er nem at holde. Den byder desuden på en skøn fliseterrasse, hvor du kan nyde en kold drink i skyggen af blommetræet, mens eftermiddagssolen bager.
Ejendommen ligger i et fredeligt kvarter et par kilometer fra Esbjergs torv og gågade. På Grønvejsvej bor en god blanding af børnefamilier og ældre, og der holdes årlige vejfester for dem, der har lyst. To huse længere henne ad vejen er der en dagpleje, og der er desuden indkøb og skoler tæt på.
Kort sagt en velfungerende bolig med nem have i dejlige omgivelser. Book en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Nynne Lindskov
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse