Drømmer I om at bosætte jer tæt på strand og skov? Så bør I tage et kig på denne charmerende og indflytningsklare villa i Skovparken. På få minutter kan I gå til både skov og strand med mange skønne naturoplevelser.
Selve boligen, der har smukt lysindfald, rummer mange unikke kvaliteter, blandt andet husets hjerte – det store indbydende køkkenalrum, to store værelser og et lækkert udeområde med spændende have og stor træterrasse. Lyder det spændende? Så fortsæt endelig læsningen. Huset ligger som det sidste på vænget med udsigt til store, grønne områder fra to sider af huset.
Via stisystemer bliver I ført rundt i Skovparken, blandt andet til Skovparkens Børnehus, minigolf, ishus, 365Discount, og videre ind mod centrum af Nyborg. Der er desuden mange gode legepladser i nærområdet og gåafstand til Strandvænget, hvor børnene - og de voksne - kan kigge på dyr, tænde op i bålet eller tage en forfriskende dukkert i bæltet fra én ad de mange små skovstrande. Charme og hygge er prioriteret højt ude såvel som inde. Villaen er opført i træ, så huset emmer af stemning.
Dette forlænges naturligvis helt ind i boligen, hvor smukke Utzon mahognigulve og en hyggelig pejs giver en varm og hjemlig atmosfære. Boligens hjerte er det store køkkenalrum, der er åbent til stuen, hvor der er god plads til, at I kan samles på kryds og tværs af aktiviteter.
Køkkenet er et elegant design fra Ikea og komplet med en flot, lang, specialfremstillet bordplade i træ med rigelig plads til at kokkerere, sylte eller bage. To kan blive til tre.
På nuværende tidspunkt er der prioriteret en åben planløsning med to store værelser, men tidligere har det ene værelse været delt op i to. Dette kan reetableres, hvis I ønsker tre værelser. Boligen afrundes med et nydeligt badeværelse og en entré. I vil opleve et fantastisk lysindfald fra husets mange vinduer, ovenlysvindue og terrassedøren, der leder jer ud på den store træterasse - perfekt til havemøbler og sensommer grillaftener i solnedgangens skær.
Haven er smukt og spændende beplantet med bl.a. træpæoner, kirsebær, roser og træer, så den er hyggelig året rundt og samtidig rummer den plads til drivhus, køkkenhave, leg på græsset og helt ugenerte områder. Helt unikt er det, at I fra dette hus kan se både solen stå op i øst og gå ned i vest. Udearealerne rummer også indkørsel, carport og et skur.
Elregningen nedbringes af et solcelleanlæg (gammel ordning), og den hurtige internetforbindelse er sikret med fiber og Skovparkennet.
Kontakt Estate Flemming Thomsen for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Flemming Thomsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse