Unik liebhaverejendom i første række til vandet – idyllisk, gennemrenoveret og med betagende udsigt
Drømmer du om at bo helt ud til vandkanten, hvor du kan nyde udsigten over bølgen blå fra både stue, køkken og terrasser? Så skal du opleve denne enestående ejendom på den naturskønne ø Thurø. Huset her er et sandt fristed med 206 veludnyttede etagemeter og en atmosfære, der oser af ro, luksus og nærhed til naturen.
Allerede ved ankomsten mødes du af en smuk hall, der sætter tonen for resten af hjemmet – lyst, indbydende og elegant. Herfra træder du ind i det store og lækre køkken-alrum, der med sine panoramavinduer inviterer vandet og horisonten helt ind i hjemmet. Køkkenet er både funktionelt og stilfuldt, og det oplagte samlingspunkt i både hverdage og weekender.
Ejendommen rummer også en hyggelig stue og et dejligt soveværelse i stueplan samt et lækkert badeværelse med kvalitetsmaterialer og sans for detaljen.
På førstesalen finder du et stort master bedroom med privat badeværelse – her kan du begynde og afslutte dagen med udsigt over vandet, endda mens du børster tænder. Et rummeligt walk-in closet tilføjer ekstra komfort og kan nemt opdeles, hvis du ønsker et ekstra værelse.
Udenfor fortsætter herlighederne. Ejendommen har flere solrige terrasser og en charmerende gårdhave, hvor du kan nyde udsigten udover vandet og det smukke landskab – herunder det historiske Bjørnemose Gods på den modsatte side af vandet. Et isoleret udhus giver plads til kreative udfoldelser, gæster eller praktiske behov.
Som prikken over i’et er der adgang til en fælles både- og badebro, hvor du kan tage morgenkaffen med ud på vandet – eller nyde en forfriskende aftendukkert.
Dette er mere end en bolig – det er en livsstil i første parket til Det Sydfynske Øhav. Boligens stand fremstår rigtig flot, hvilket tilstandsrapporten bevidner om.
Velkommen til dit nye hjem på Thurø.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Claus Henriksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse