Familievilla med fantastisk beliggenhed
Ønsker du at nærvær og natur bliver centrale elementer i din families hverdag, får I næppe et bedre afsæt end denne ejendom, der ligger med udsigt ud over en tilstødende mark i Vemmedrup. Her får I rig mulighed for at holde høns, dyrke grøntsager eller drive erhverv fra hjemmeadressen, og da huset trænger til renovering, kan I få det præcis, som I vil have det. Ejendommen ligger ganske skjult fra de omkringliggende veje. Høje, gamle træer omkranser grunden, så selv i myldretiden lægger man stort set ikke mærke til verden udenfor. Huset ligger i landzone, så der er ingen grundejerforening at forholde sig til, og fordi der er langt til naboen, kan I uden problemer have en galende hane eller holde havefest til den lyse morgen. Der er desuden kort gåafstand til flere skovområder med hundeindhegning, og I kan gå gennem Lellingeskoven hele vejen til Spanager langs Køge Å.
Den naturskønne beliggenhed er dog ikke ensbetydende med, at I bliver isoleret fra omverdenen. Der er mindst tre legepladser i villakvarteret på den anden side af vejen, og byen har både indkøb, skole og flere pasningsmuligheder. Det tager desuden blot 10 minutter i bil at køre til Køge Nord Station, hvorfra togturen til København blot tager 20-25 minutter. Med kun 100 meter til nærmeste busstoppested, kan I kommer til Køge C. på ca. 15 min., til Ringsted på ca. en halv time og går turen mod Borup eller Køge Nord station kan dette gøres på henholdsvis ca. 20 og 32 minutter. Der er tale om en murermestervilla fra 1960, og det er et hus, hvor der altid har været fuld af liv, børn og hunde, hvilket har sat sine spor - det har både skabt den varme og hjemlige atmosfære, der er i huset, men ses selvfølgelig også på husets stand. Med andre ord trænger huset til en kærlig hånd, men renoveringer kan sagtens tages løbende. De i alt 200 etagemeter er fordelt over to plan, og med gode værelser og hyggelige opholdsrum er her god plads til, at hele familien kan trives - sammen og hver for sig. Kælderen og de medfølgende udhuse giver desuden den ekstra plads, der skal til for at dyrke hobbyer eller være kreativ.
Til ejendommen hører en grund på 852 m2, hvilket efterlader plads til at bygge til, hvis I mangler flere kvadratmeter. Ellers kan I også bare nyde havens mange skønne hyggekroge, hvor der både er sol, skygge og mulighed for hemmelige huler. I haven er der også et pænt stort hønsehus, frugttræer og en lukket hundegård. Ro, nærvær og natur: på gensyn på Ringstedvej 452.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse