Super flot, stilsikker moderniseret villa på 246 m2 - direkte op til åbne marker i Ejby
Denne harmoniske villa i Ejby er smagfuldt opdateret fra A til Z og giver med sine 246 m2 bolig rig mulighed for at udfolde familielivet. Du kan se frem til fire regulære værelser fordelt på to afdelinger og fantastiske samværsområder, og i tillæg hertil kommer 48 m2 garage med hobbyplads og en fin have med flere lækre, solrige terrassemiljøer.
Huset er behageligt tilbagetrukket for enden af en rolig vej uden gennemgående trafik. Mod nord støder matriklen op til vidtstrakte marklandskaber, hvilket gør beliggenheden ekstra fredelig og attraktiv. Fra adressen er der kort afstand til byens mange bekvemmeligheder som skole, sportshal, daginstitutioner og indkøb, ligesom der er hurtig forbindelse til motorvejsnettet og Køge.
Ejendommen er gennemgribende opdateret siden 2015 med bl.a. nyt tag, hvidpudsning, vinduer, gulve, køkken, badeværelse, bryggers og gæstetoilet. Boligen fremstår stilsikker med gode løsninger og materialevalg, der skaber et velafbalanceret indre med masser af lys og varme. Der er spots i de fleste rum, ligesom der også er lækre gulve, mens en elegant brændeovnsindsats med naturstensvæg bidrager til en ekstra rar atmosfære.
Boligens hjerte er det åbne opholdsområde, hvor køkken, spisestue og dagligstue er udtænkt i ét. Fra køkkenet, der har ø med integreret siddeplads, er der adgang til bryggers med separat indgang, og fra stuen udgang til en sydvestvendt træterrasse. Stueplan rummer også et soveværelse med skabsvæg og udgang til vestvendt terrasse, et badeværelse, et wc og husets entré.
Overetagen byder på tre værelser og endnu et wc samt en stor stue med sydvendt altanudgang og god plads at boltre sig på. Stuen kan også agere multirum, legerum eller andet, hvis det ønskes.
Garagen blev udvidet i 2015 og har udover parkering plads til hobby og værksted i det integrerede disponibelt rum. Haven er gjort nem at passe med græsplæne, enkelte småtræer og en relativt høj hæk, der skærmer haven af og gør udeområderne ugenerede.
Glæd dig til at rykke ind på Nattergalevej 30 i familievenlige Ejby!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse