Familievilla med attraktiv beliggenhed på et lukket vænge
Denne villa på Smedevænge 22 er det helt rigtige valg for jer, der ønsker at kombinere børnevenlig beliggenhed med indflytningsklare rammer. Her venter jer nemlig en dejlig beliggenhed på et lukket vænge i kort afstand til skole, indkøbsmuligheder og Køge Nord St., som vil sikre jer nogle gode betingelser for familielivet i hverdagen. Huset danner ligeledes nogle gode rammer for familielivet med et nyrenoveret køkken, fem værelser og en skøn have med orangeri.
Både de ydre og indre omgivelser er omhyggeligt vedligeholdt. I 2021 blev udvalgte vinduer og døre skiftet i stueplan, mens taget er malet og algebehandlet for ca. 10 år siden. Indendørs har køkkenet ligeledes gennemgået renovering i 2021, hvor alle fronter er skiftet, så det i dag fremstår som nyt.
Køkkenet er moderne indrettet og fungerer som alrum med spiseplads i åben forbindelse til en lys opholdsstue. Herfra er der udgang til en dejlig, sydvendt terrasse, der tilføjer en masse naturligt lys til rummet hele dagen. I stueplan finder I også et lækkert badeværelse fra 2016. I samme del af huset er der indrettet et værelse, der er oplagt til forældresoveværelse, hvis I ønsker at lave børne- og teenageafdeling på førstesalen.
Førstesalen byder på endnu en stue og fire gode værelser, hvor pladsen er optimalt udnyttet med indbyggede skabe i flere af rummene. Der er ligeledes etableret et badeværelse på førstesalen, der er renoveret på omtrent samme tid som det i stueplan.
Med et stort terrasseområde mod syd er der rig mulighed for at nyde solen i sommerhalvåret, mens I i de koldere måneder stadig kan nyde haven i det hyggelige orangeri - som i øvrigt er udstyret med brændeovn! Fra haven er der udgang til et stort grønt bælte, der er perfekt til leg mm. når I mangler ekstra plads. Endelig tilbyder ejendommen et skur med plads til opbevaring.
Med blot 1,5 km til Kirstinedalsskolen og flere daginstitutioner i nærområdet er denne placering ideel til børnefamilien. På samme vis er der ikke langt til indkøbsmuligheder og Køge Nord Station, hvor du kan nå til København på 20 minutter.
Kontakt Estate Køge for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse