Yderst velopført kvalitetsvilla på 164 m2 med fine detaljer
Velkommen til Askevænget 2, hvor dette gennemførte hus venter på at danne ramme om en ny familie. I får her en nydelig villa i ét plan fra 2022 med en fantastisk planløsning, gulvvarme og loft til kip i hele boligen, luft til vand varmepumpe og energimærke A2015.
Når I ankommer til ejendommen, vil I opleve det rolige og børnevenlige område i en nyere udstykning i Slagelse. I kan parkere bilen tørt i den integrerede carport inden I træder indenfor og lader jer betage af den flotte og gennemtænkte indretning. Fra entréen finder I villaens praktiske bryggers på venstre hånd med god plads til opbevaring, børnenes flyverdragter og vaskefaciliteter. Det er også fra entréen og fordelingsgangen at I kan træde ind i det store, åbne køkken-alrum med loft til kip, spots og akustiklofter. Sælger har desuden valgt at opføre et ovenlysvindue, som giver et fantastisk lysindfald i rummet.
Villaen rummer et nydeligt køkken fra HTH med lækre hårde hvidevarer, indbygget Siemens kaffemaskine, Quooker, Bora kogeplade med emfang og et praktisk viktualierum. Foruden det lækre materialevalg, giver det åbne alrum plads til at samle hele familien omkring spisebordet og nyde mange hyggelige stunder sammen. Den åbne forbindelse til stuen, giver ligeledes en åben og rummelig fornemmelse og mulighed for at være sammen på tværs af aktiviteter. I får en hyggelig stue hvor loftet ligeledes er ført til kip. Fra både alrummet og stuen kan I tilgå den solrige terrasse, som skaber en god sammenhæng mellem inde og ude - og hvor middage let kan nydes under åben himmel.
I bliver tilgodeset af hele fire store værelser, hvor det oplagte forældresoveværelse har walk-through skabsløsning og eget badeværelse i forlængelse. De tre øvrige værelser har ligeledes en god, regulær størrelse og I tilgodeses naturligvis af endnu et nydeligt badeværelse som ligger nær to af værelserne og skaber to "afdelinger". En fantastisk planløsning med plads til den store børnefamilie.
Ude venter den nydelige have som omkranses af hæk. Her er plads til mange timers leg for familiens mindste, mens den solrige fliseterrasse oplagt kan benyttes til rolige stunder med familien. I bosætter jer i et attraktivt område i en nyere udstykning som er børnevenligt, roligt og tæt på et lille hyggeligt skovområde. I finder både skole, daginstitution og indkøb tæt på adressen, ligesom pendleren tilgodeses af den lette adgang til motorvejsforbindelser.
Alt i alt en dejlig ejendom som skal opleves! Kontakte Estate på tlf. 5850 4200 allerede i dag.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Lars Joachim Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse