Her får du 141 m2 villa med skøn udsigt og billig jordvarme
Drømmer du om en nem hverdag, hvor du ikke skal gøre ret meget ved hus & have ?
Den kan du få her, og så bare nyde udsigten til Roskilde Fjord og den lille lokale havn i Lyndby. Her kan du følge årstidernes skiften, med næsten 180 graders frit udsyn.
På stille lukket vej, hvor der i øvrigt er sti ned til vandet. Så uanset om du bare vil ud på paddleboard, tage en dukkert eller have båd i havnen, så er det en livsstil at bo ved vandet i så smukke og rolige omgivelser.
Nuværende ejer, har tilbygget den nuværende udestue. Den er så god, at du kan bruge den hele året, og dermed har hele 141 m2 at indrette dig på. Billig jordvarme og en pæn stand på huset, så du skal bare flytte ind og sætte dit eget præg på boligen.
Hvis du søger den ultimative bolig til seniortilværelsen, så kunne denne ejendom være oplagt. Du får ikke et tilsvarende sommerhus meget billigere, og du har meget kort afstand til de større byer, golfbanen i Ledreborg eller hvad du ellers har brug for i fritiden. Du kan naturligvis også købe en tilsvarende bolig i Roskilde, men så er prisen nok 2-3 gange så høj.
Som børnefamilie, vil du også få en nem hverdag. Der er skolebus, og kort afstand til såvel Roskilde som Holbæk, hvis der er brug for gymnasium eller andre skole- og frtidstilbud.
Beliggende i hyggelige Lyndby, lige ved Roskilde Fjord. Det tager kun et par minutter, så er du på Holbækmotorvejen. Der er kun 15 min. i bil til Roskilde.Der alt i lokalområdet hvad du skal bruge, nærindkøb og smuk natur med lille lokal havn, nærliggende skov og kun ca. 3 km. til Kr. Hyllinge med skole og gode indkøbsmuligheder. Lokal skovbørnehave og nærindkøb.
Huset har fungeret optimalt for os, men specielt udestuen med den skønne udsigt - har vi nærmest levet i.Kate
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Ebbe Nygaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse