Skøn stor familievilla i det centrale Birkerød
Plads til den store familie nær byliv og flere naturoplevelser.
Vi byder jer hjerteligt velkommen til denne store, gedigne villa, der bl.a. indeholder hele 6 værelser, 2 rummelige stuer, 2 badeværelser, et køkken, et bryggers samt et gæstetoilet.
Ved ankomsten til boligen fornemmer man straks, at den er designet til den pladskrævende familie. Med gode parkeringsmuligheder udenfor ledes man hen til hoveddøren, der åbner op for en oase af muligheder for den kommende ejer. Entréen imponerer med sin rummelighed og udsigt til en smukt anlagt have gennem et stort vindue, som sikrer et behageligt lysindfald. Entréen byder desuden på et mindre gæstetoilet. Til venstre for entrédøren mødes man af en fordelingsgang, der giver adgang til 2 dejlige værelser med indbyggede skabe og udsigt til haven. Her findes også et velindrettet badeværelse med bruseniche samt et bryggers med direkte udgang til den ene side af haven, som omkranser ejendommen. Til højre i entréen kan man vælge at træde ind i et lyst og funktionelt klassisk Unoform køkken eller fortsætte ind i en af ejendommens stuer, der i dag benyttes som spisestue. Denne stue har store vinduer og terrassedør, der gør det til en fornøjelse at sidde og betragte haven og de skiftende årstider. Stuen har smukke Dinesen plankegulve, og herfra har du praktisk adgang til køkkenet samt til et dejligt værelse. Fra spisestuen er der også adgang til et stort værksted/hobbyrum, som tidligere var en garage. Entréens flotte åbne trappe fører dig til boligens 1. sal. Her findes to rummelige soveværelser, hvoraf det ene har adgang til et exceptionelt stort badeværelse, der er indrettet i 2 afdelinger med håndvask og skabe, samt både badekar og bruseniche. Både soveværelset og badeværelset forkæler den kommende ejer med en fantastisk udsigt. Derudover byder denne etage på et mindre værelse/kontor samt en stor stue med fritlagte bjælker og loft til kip. Med vinduer hele vejen rundt samt et gavlvindue får rummet et vidunderligt lysindfald, og på mørke aftener kan den smukke pejs sørge for ekstra hygge.
Den eventyrlige have er solrig og smukt anlagt.
Ejendommens centrale beliggenhed er ideel til at imødekomme familiens daglige behov. Indenfor gåafstand finder man en række vidunderlige naturoplevelser bl.a. Sjælsø, Eskemose Skov og Langedammen, ligesom indkøb, bus og S-tog, skoler samt daginstitutioner er tæt på boligen.
Ring til os allerede idag for en fremvisning på tlf 3314 3460.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Elizabeth Skau-Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse