Charmerende liebhaverejendom med anneks og fantastisk udsigt over Arresø
Denne gamle, tidligere købmandsbutik, der udbydes her, ligger idyllisk placeret på Arrenæs - direkte ud til grønne arealer og med fantastisk udsigt over Arresø. Den er omgivet af skove, åbne marker og enge, og her får man rig mulighed for at følge med i områdets artsrige dyre- og fugleliv. Nabolaget er roligt og består af både yngre, ældre og børnefamilier. Selve ejendommen titter frem med sine skagensgule facader i det grønne landskab og byder på en god, tidssvarende indretning samt et tilhørende isoleret anneks med varmepumpe og brændeovn.
Men lad os lige tage tilbage til selve ejendommen, som er en smuk teglhængt bygning med masser af sjæl, charme og en spændende historie. Den husede byens købmand i gamle dage – og det var også her, man hang den allerførste telefon i byen. Både bygningen og flere af de smukke, store kastanjetræer på grunden er bevaringsværdige.
Indenfor i boligen er der en utroligt hyggelig atmosfære, der understreges af stilmæssige træk som synlige loftsbjælker, talrige sprossevinduer og et velvalgt køkken i træ. Huset er renoveret i henholdsvis 2001 og 2015, og der er valgt gedigne kvalitetsmaterialer og -mærker hele vejen rundt. F.eks. er de fleste armaturer fra VOLA, mens dørhåndtagene er designet af Arne Jacobsen. I 2015 blev huset blandt andet sandblæst og filset, ledningsnettet blev fornyet og belysningen blev skiftet til LED. Herudover har man strippet huset til kip og installeret nye lægter samt isoleret.
Stueplan har gulvvarme og byder på et dejligt lyst køkkenalrum, en skøn stue med to udgange til terrassen samt et værelse og et badeværelse. Under gulvtæppet i stuen ligger et gulv, som er specialfremstillet til huset af et lokalt savværk, som har brugt lokalt træ.
På første sal er der yderligere to gode værelser samt et todelt wellnessbadeværelse med toilet og brusekabine i ét rum samt et stort rum med badekar. Rummet med badekarret kan forholdsvist nemt kan laves om til et fjerde værelse, hvis dette ønskes. I det ene af soveværelserne er der et helt fantastisk udsigtsvindue med åbent vue over de grønne omgivelser og Arresøs blå vand i baggrunden. Huset fuldendes af en viktualiekælder, der holder 16 grader stabilt, hvilket er perfekt til opbevaring af f.eks. vin.
Grunden er flot anlagt med lav beplantning, så udsigten og beliggenheden kommer til sin ret. Her er flere hyggekroge og terrasser, hvor man kan slå sig ned og nyde solen, og derudover er der et pavillonlignende drivhus, som kan tages i brug, når det ikke helt er varmt nok til at nyde kaffen under åben himmel.
Gåture i den smukke natur starter lige udenfor døren, hvor du har talrige muligheder for at nyde naturen og områdets spændende historier. Du kan blandt andet gå ned til Ladegårdssøen og shelteret, Dronningholm Slotsruin og grusgrav, Bæverskjulet ved Dronningholm mose eller du tage på en lidt længere gåtur mod Auderød Havn eller ud til Udsigtsplatformen ved Ågabet, som ikke er langt fra Frederiksværk centrum.
Du kommer nemt til Frederiksværk, hvor du finder alt, hvad du skal bruge af butikker, institutioner, cafeer mm. Hvis du sætter dig i bilen, kan du køre til centrum på 5 min., mens turen tager 12 minutter ved pedalkraft.
Kort sagt en liebhaverejendom med sjæl, charme og historie i idylliske naturomgivelser. Lyder det som boligen for jer? Så kontakt med det samme for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Victoria Ellison
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse