158 Etagemeter på stille villavej
Spændende bungalow på stille vej og med sol på terrassen Der står et klassisk eksempel på den funktionalistiske bungalow til salg i smørhullet mellem Dyssegårdsparken og Gentofte Sø. Foruden en skøn beliggenhed får I en bolig med mange muligheder og en have fuld af sol – kom en tur med indenfor, og oplev en rar atmosfære og i det hele taget lyse, venlige rammer om livet. Bungalowen har stået her siden 1929 og tager sig charmerende ud med sit høje pyramidetag, der lidt særligt for byggestilen giver plads til en førstesal. Muret gesims og stik over sprossevinduerne viser det gode håndelag, og mod syd har man etableret en høj træterrasse, som bader sig i sol hele dagen lang – det vil I elske i sommerhalvåret. Hele grunden er 463 kvadratmeter stor, hvilket giver plads til fjol og leg, og i baghaven kan I med fordel give jer i kast med at anlægge højbede, I kan dyrke roser, krysantemer og pæoner, eller I kan etablere et ugeneret bålsted til lange aftener under stjernerne. Tilbage til huset. Det rummer 158 etagemeter, og der er endnu original charme flere steder, og man ser det allerede, som man kommer hjem og indenfor i entréen, hvor en smuk svungen trappe binder etagerne sammen. Bevæg jer rundt langs plankegulve, og bemærk gulvvarmen i køkkenet. Behold, hvad I elsker, og sæt jeres præg lige, som I drømmer om det. Foruden entréen med garderobeplads byder stueetagen på et køkken-alrum og en skøn stue, hvor lysindfaldet lukkes gavmildt ind fra syd og vest. Både fra jeres fremtidige spiseplads og fra stuen inviterer terrassedøre ud i haven. Derudover råder førstesalen over to fine soveværelser og et badeværelse, mens badeværelse nummer to findes i kælderen sammen med tre disponible rum – måske I allerede nu har tanker om, hvordan de skal sættes i brug? Som en bonus er det godt at vide, at der blev indlagt fjernvarme for to år siden. Snart vil I føle jer hjemme og godt tilpas i et trygt og rart nærmiljø. I flytter nemlig til en stille vej med et stisystem lige om hjørnet, der leder hele vejen ned i Dyssegårdsparken i den ene retning og op mod Gentofte Sø og også hele bymidten i den anden retning. I får ydermere alt fra fitness til takeaway og Kildegård Privatskole samt Dyssegårdsskolen inden for gåafstand – Dyssegård Station når I også på gåben via førnævnte stisystem, og derfra tager det ikke andet end 14 minutter, før I kan stå i Indre By. Oplev den funktionalistiske ånd, charmen og mulighederne på en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Herdichek Jepsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse