Sjælden set charme og direkte til Vaserne - Hele 251 etagemeter
En sjælden mulighed i højtliggende naturidyl
Med en unik placering højt hævet over Vasevej og en baghave, der går direkte ud i naturens ro, får I her et hjem ud over det sædvanlige. Denne charmerende villa fra år 1920 oser af personlighed og karakter, og den indbydende atmosfære møder jer allerede ved ankomsten.
Huset er passet og plejet til fingerspidserne – både ude og inde – og fremstår i rigtig fin stand, hvilket også afspejles i de pæne tilstandsrapporter. Med i alt 251 etagemeter, fordelt på 161 m² bolig, en god og anvendelig underetage på 74 m² samt en lys og indbydende udestue på 16 m², er her masser af plads til familieliv, gæster og ro i hverdagen.
Samlingspunktet i hjemmet er de to sammenhængende stuer med store vinduespartier, som inviterer lyset ind og trækker haven helt tæt på. Herfra er der direkte udgang til terrassen – et oplagt sted at nyde dagens måltider, fordybelse med en god bog eller lange aftener i selskab med dem, man holder af.
Haven er et kapitel for sig – et fredeligt og grønt frirum, hvor I får naturen som nærmeste nabo. Den 1.097 m² store grund er smukt anlagt med gamle træer, små hyggekroge og en rolig stemning, der gør det let at trække vejret helt ned i maven. Her kan I følge solens bane hele dagen – fra udestue til terrasse og havens mange små oaser.
Ejendommen ligger i Holte direkte til Vaserne, så fra baghaven er der direkte adgang til skov, søer og naturstier, men samtidig tæt på hverdagens nødvendigheder som skole, pasning, indkøb og offentlig transport. Holte Station ligger blot få minutter væk, og København nås nemt med både bil og tog.
Velkommen til et hjem med højt til himlen, masser af sjæl – og plads til at leve livet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse