Flot moderniseret kvalitetsvilla med 157 etagemeter med skønt udemiljø centralt i Virum
Denne smagfuldt moderniserede villa midt i Virum byder på 157 veldisponerede etagemeter fordelt på et lyst og venligt stueplan og en fuld underetage med flere gode rum. Dertil kommer et lækkert integreret orangeri og en velopvokset have med private sol- og lækroge, overdækket terrasse og anneks.
Beliggenheden fås ikke meget mere central i Virum, hvor du har skole, SFO, institutioner, svømmehal, idrætsfaciliteter og gymnasium inden for få hundrede meter. Nærområdet er samtidig trygt og rart med gode naboer og kun ti minutters gang til Virum Torv, hvor du fra stationen har 26 minutter til Hovedbanegården. Virum er desuden kendt for sin nærhed til naturen med skove, søer og hav i kort afstand af adressen.
Huset er istandsat fra ende til anden af dygtige fagfolk og med nøje udvalgte materialer siden årtusindeskiftet. I 2022 blev taget skiftet, ligesom der blev åbnet op til kip, og senest er flere vinduer og døre udskiftet i 2024. Opdateringerne er lavet med respekt for husets sjæl, der kommer til udtryk ved blotlagte mursten omkring tunnelpejsen, synlige hanebåndsspær, plankegulv og radiatorskjuler. Trods de rustikke detaljer er det samlede resultat en bolig i høj kvalitet med masser af komfort, lys og atmosfære.
Boligens hjerte er et åbent køkken-alrum med højt til loftet og hems, og derudover rummer stueplan et soveværelse med skabsvæg, badeværelse, entré og en fordelingsgang med forbindelse til orangeriet. Orangeriet kan bruges året rundt og giver fornemmelsen af at opholde sig under åben himmel takket være glaspartierne.
Kælderetagens stand gør det oplagt at udnytte pladsen til mange forskellige formål. Du får to gode disponible rum i værelsesstørrelse, et grovkøkken og et vaskerum. Annekset i forbindelse carporten har ligeledes flere anvendelsesmuligheder.
Den flot opvoksede have er rammet ind af tæt beplantning og småtræer, hvilket skaber et ugeneret uderum med rig mulighed for sol, skygge og læ. Havens vel nok bedste spot er dog havens overdækkede vestvendte terrasse, hvor sommeraftenerne kan forlænges.
Velkommen til Hasselvej 64 i Virum!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Daniel Ammitzbøll-Sørensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse