Vidunderlig lille perle i Gentoftes villakvarterer
Det emmer af sommerhus og charme på Kærmindevej 23! I skal nærmere sagt finde jer til rette i smørhullet mellem Gentofte Hospital og Gentofte Sø – et roligt og attraktivt villakvarter, og her vil både parret, den enlige med barn og den lille familie hurtigt se sig hjemme i en villa, der har status som ejerlejlighed. Jeres nye boligkapitel tager jer til en fredelig villavej, og I får hjemme bag stakit og klatrende vedbend. I modtages af en eventyrlig have med sprudlende blomsterbede – dejlige dufte og herlige farver. En lille sti leder forbi bede og mod en sydvendt fliseterrasse. Kan I forestille jer at læse en bog her? At spise middag i det fri? At nyde en kaffe og en stille stund i komplet grønne og stemningsfulde rammer? Her er scenen sat for velbehag og salig ro. Og så er der selve ejendommen; opført i 1930 og virkelig fin med stik over de brede vinduer.
Man kan allerede fornemme udefra, at lyset får frit spil indenfor i de 96 veldisponerede og meget, meget charmerende kvadratmeter. Det er simple living, for hjemmet strøer ikke om sig med kvadratmeter. Nej, småt er godt – og det er virkelig en sandhed, for på den måde er atmosfæren tyk og hyggelig på den helt rigtige måde. En nydelig detaljerigdom byder både på plankegulve, smukke franske døre, flotte kakler, kakkelovn og selvfølgelig sådan nogle fine kig ud i alt det grønne. Hvad har I helt præcist i vente? Jo, det hele begynder i en entré med skabsplads, og herfra finder I et rummeligt badeværelse, et køkken-alrum, to stuer en suite og afslutningsvis to værelser. Alle rum er i gode, regulære størrelser, og ligesom det er muligt at etablere et ekstra værelse ved behov, er det muligt for jer at sætte et personligt touch helt, som I finder det bedst.
Kærmindevej er en del af et trygt og dejligt villakvarter i Gentofte – kun en kort gåtur fra Gentoftegade. Det tager måske seks-syv minutter at gå mod den hyggelige bymidte, hvor indkøb, butikker, caféer, bager og slagter ligger, og der er også en lille biograf. Der er lækker mad to-go, og på de helt gode sommerdage kan I med fordel slentre over til og rundt om Gentofte Sø. Vender næsen mod København, kan I cykle til S-togsstationer på under fem minutter, eller også kan I cykle ind til Indre By på knap en halv time – i bil tager det et kvarters tid.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Samareh Bahari Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse