Yderst velholdt villa i eftertragtet kvarter
Yderst velholdt og indflytningsklar 3-plansvillaI roligt villakvarter ligger denne fine og særdeles velholdte og veldisponerede rødstensvilla på en ugenert hjørnegrund ud mod lukket vejsystem. Her er alle fornødenheder inden for korte afstande, og som et ekstra plus kan man både komme hurtigt til Kbh. City – og er samtidig kun en lille fodtur eller et par minutters kørsel fra de skønne naturområder og fritidsmuligheder ved Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Ved ankomsten mødes man af et virkelig flot og stort flisebelagt indgangsparti, hvor der, udover den overdækkede carport med udhus, er god plads til både leg, cykler og hyggekroge. Et par trin oppe føres man til husets fordelingsgang, hvor der er adgang til alle de øvrige rum i stueplan, samt trapper til hhv. kælder og 1.sal. Køkkenet står smukt med hvide elementer, mørke bordplader og rigeligt med skuffer og skabe. Der er åbent fra køkkenet ind til den hyggelige og rummelige opholdsstue, hvor såvel langbord som sofagruppe har fin plads, og hvor en dyb vinduesniche bidrager med dejligt lysindfald fra syd, ligesom en dør åbner ud til den afskærmede sydvendte fliseterrasse og haven. På 1. sal ligger 2 pæne værelser, begge med indbyggede skabe, samt et rigtig lækkert badeværelse med sorte fliser. I den klinkebelagte kælder ligger husets 3. badeværelse, der i kombination med egen indgang, et stort lyst køkken/bryggers og to gode disponible rum åbner op for kælderens utallige anvendelsesmuligheder. Den hyggelige og overkommelige have er omkranset af hæk, med græsplæne og enkelte træer, endnu en terrasse og masser af plads til leg og ophold. Dette dejlige velholdte og velindrettede hus står nu indflytningsklart til at tage imod sin nye ejer, som har al mulig grund til at glæde sig!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Bo Michael Bjørn Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse