Stilfuld etplansbolig på rolig villavej - med gulvvarme, sydvendt have og lyden af fælledens dyr
Der er stil over villaen på Egtvedvej 31 indenfor, og det er der i høj grad også udenfor. Baghaven, inklusiv terrassen, er orienteret mod syd og har en velplaceret beplantning, der giver spiselige glæder, og som rammer tilværelsen ind i årstidens farver. En hjemlig oase – ja, bestemt, men om hjørnet ligger den store baghave. Godt 350 meter fra hoveddøren træder man ind på Fårestien og ruterne gennem fælledens vidtstrakte natur.
For eksempel til Vestamager Station, der kobler til storbyen med metro på et kvarters tid. Hjemme er nabolaget præget af rolige veje og fælledens nærhed. På Egtvedvej 31 høres landlige lyde fra dyr som får, køer og heste.
Gulstensvillaen er et etplansbyggeri fra 1975, der med tiden har taget et tidssvarende design. Designet er stilfuldt og på plads er ligeledes den moderne komfort. For eksempel gulvvarmen, der breder sig i hele boligen.
Undervejs er rumdelingen justeret. Blandt andet ved at åbne køkkenet, der nu, med en ø som overgang, har tæt kontakt til stuen, til lysindtaget (fra øst, syd og vest) samt til havens farver. Køkken og stue har selskab af entré, bryggers, badeværelse og et pænt stort værelse. Tidligere har der været flere værelser, som kan genskabes, hvis det ønskes.
Muligt er det også at udvide boligarealet. Matriklen tæller 721 kvadratmeter, så fintælling i forhold til, hvor meget der kan bygges til, bliver næppe nødvendigt.
Dobbelte glasdøre gør det oplagt at forene køkken og stue med livet udenfor så snart, temperaturen tillader det. I første omgang til stenterrassen med fuld sol dagen igennem og kig til solnedgangens røde nuancer på himlen over fælleden. Dernæst til plænen, der er kantet af buske, træer og højt hegn. Beplantning og hegn giver, sammen med den velvoksne bøgehæk mod vejen, en rar følelse af privatliv hjemme på Egtvedvej 31.
Kontakt Estate i dag for mere info og også gerne en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Aleksander Korsholm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse