Lys og flot moderniseret villa centralt i Måløv
En lille villa kan sagtens gøre et stort indtryk. Det vil I for eksempel opleve her på Ulborgvej 21 centralt i Måløv. Boligens 93 m2 er udnyttet til perfektion, og huset er samtidig opdateret i en lys og nordisk stil. Det betyder, at den klassiske etplansvilla fra 1958 stort set er lige til at flytte ind i. I første omgang er det værd at se nærmere på villakvarteret, som hører til blandt de mest centrale i byen. I har få hundrede meter til de lokale idrætsfaciliteter, og til S-toget får I 950 meter. I har cirka samme afstand – 550 meter – til de to afdelinger af Måløvhøj Skole, og gode pasningstilbud indgår også i byens veletablerede fundament. Dermed kan par, enlige forældre og små familier alle finde sig godt til rette i de lyse rammer, som udgør et rigtig godt alternativ til en lejlighed. Her får I nemlig glæde af en 627 m2 stor grund, og den private, vestvendte baghave er endda nem at passe. Så meget mere tid har I derfor til at slappe af på den store terrasse, som både har en fri og en overdækket del. I får både en carport med tørskoet adgang til entréen foruden en solid garage, hvor de 18 m2 på praktisk vis kan benyttes til opbevaring i stedet for parkering. Indenfor nyder de fleste rum godt af, at loftet er ført til kip, og derfor byder huset på en god rumfornemmelse på tværs af afdelingerne. Indretningsmæssigt har man fundet plads til hele tre gode værelser, og derudover får I et moderniseret badeværelse og et godt bryggers, inden opholdsafdelingen stjæler billedet. I ét samlet forløb finder I køkken, spisestue og stue, og selve køkkenet fremstår lækkert med grebsfri elementer og et smukt stænkpanel, som matcher bordpladen. Kom med på en fremvisning – kontakt os.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse