Rummelig familiebolig med stor have og skøn beliggenhed i Ballerup
Med kun halvanden kilometer til Ballerups butikker og S-togsstation ligger Lindbjergvej i et fredeligt kvarter, der næsten går under radaren. Her finder I denne indflytningsklare bolig, som udgør den vestvendte del af et charmerende dobbelthus fra 1959. Bag de klassiske ydre rammer gemmer sig et fuldt moderniseret hjem i lys, nordisk stil.
Boligens 114 m² er optimalt udnyttet med tre værelser, badeværelse, bryggers og gæstetoilet. Hjertet i hjemmet er den åbne opholdsafdeling med loft til kip, indbyggede spots og en væg med trælameller, der sikrer en behagelig akustik. Det stilrene køkken med hvide elementer er elegant integreret i opholdsmiljøet, og fra stuen er der direkte adgang til en lukket, sydvendt terrasse.
Boligen har desuden gennemgået flere væsentlige opdateringer, der forbedrer både komfort og energieffektivitet. Tagbelægningen er fra 2023, og der blev samtidig tilføjet ny isolering i taget. Selvom energimærket er D, er det sandsynligvis bedre, da sælger har udskiftet naturgasfyret i 2017, hulmursisoleret ydervæggene i 2019 og tilføjet ekstra gulvisolering i badeværelset og gæstetoilettet i forbindelse med renoveringerne i 2017.
Haven byder på hyggelige udemiljøer både mod syd og vest, hvor I kan nyde eftermiddags- og aftensolen. Til boligen hører også carport og et stort skur på 16 m².
Med adressen får I både praktisk nærhed til Ballerups faciliteter og et grønt nærområde med naturstier, der blandt andet fører til Hareskoven. Dagligdagen bliver let med blot 400 meter til Børnehuset Bispevangen og flere andre fornødenheder tæt på.
Kontakt os for en fremvisning af denne flotte og moderne bolig.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse