Generationsejendom med 225 etagemeter hvor flere familier kan bo sammen med hver sin tinglyste villalejlighed. Kæmpestor flot have
Velegnet som generationsejendom med hver sin tinglyste boligret eller til flere familier, der ønsker at bo sammen. 225 m2 etagemeter under tag.
Se også Islevhusvej 87, stuen og Islevhusvej 87, 1. sal
Området:
Et rigtig dejligt villakvarter med kort afstand til både offentlig transport med busser og i gå-afstand til Husum Station. I nærheden af gode indkøbsmuligheder med kort afstand til både Føtex, Netto og Rema1000 samt et hav af hurtige madsteder.
Ejendommen:
En virkelig skøn villa opført i 1937 i gode gedigne materialer, røde mursten og rødt tegltag og som ligger med udsigt til Volden og hvor begge lejligheder har adgang til den enormt skønne store have, der danner grundlag for mange timers ophold i de frodige omgivelser. Haven er delvis anlagt af havearkitekt. En villa hvor man simpelthen bliver glad når man går ud i haven.
Stuelejlighedens indretning:
Hall som fordelingsgang til begge lejligheder, Entré med indgang til nyere brusebadeværelse med separat muret bruseniche i italienske fliser og hvid sanitet.
Skønt køkken/alrum med stuklofter & roset, massive fyrretræsplankegulve, elementer i hvid med træbordplade, SMEG gasdropinette og alt i hårde hvidevarer. Udsigt til Volden.
Dejlig lys opholdsstue ligeledes med flot stukatur og lille trappe ned til den gamle barbersalon, hvor der er indrettet det skønneste forældresoveværelse. Herfra er der udgang til overdækket solrig træterrasse med direkte adgang til haven. Fra entréen er der indgang til 2 regulære børneværelser som begge har grøn udsigt.
1. sal indretning:
Hall som fordelingsgang til begge lejligheder. Trappe til 1. sal med entré med massive plankegulve, stort soveværelse med udsigt til Volden, termovinduer overalt, separat køkken med hvide låger, med gaskomfur og emhætte samt køle-/fryseskab. Skøn stor anvendelig opholdsstue med udsigt til Volden. Lille badeværelse med hvid sanitet og bruseniche. 2. sal har et uudnyttet loftsareal, der fremstår uisoleret, men med muligheder, så man evt. kunne etablere loft til kip fra opholdsstuen nedenunder.
Opvarmning:
Fjernvarme, skønnet forbrug til opvarmning udgør ca. 1.750 kr./md.
Fælles højloftet kælder:
Pæn fyrretræstrappe ned til en kælder med stor loftshøjde og et ekstra areal, der sagtens kan anvendes til andre formål end blot som kælder. Her findes et nyistandsat fint badeværelse med brus, 2 helt separate istandsatte store værelser, vaskekælder med vaskemaskine og tørretumbler samt regulært stort fyrrum med fjernvarmeunit. Kælderen fremtræder tør og velfungerende. Udgang til trappe som fører op i haven og her finder man et udendørs spisekammer, der er perfekt til opbevaring af mad & drikke.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Sepstrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse