Helårshus i andelsforening – trygt og naturskønt ved Vestvolden og Kagsmosen
I skal kigge mod Brønshøj, lige ved de grønne områder ved Vestvolden, hvor vi byder velkommen i et indflytningsklart helårshus i en tryg andelsforening fuld af hygge, charme og herlighedsværdi. Beliggenheden bringer jer tæt på natur og by på én og samme tid!
I kan flytte livet til en rolig andelsforening, der bare emmer af sammenhold naboerne imellem. Her kan man let finde en legekammerat over hækken eller ved det lille legeområde, der påtænkes en overhaling, så ungerne for alvor kan hygge sig. Rosenvang grænser op til Vestvolden, hvor Fæstningskanalen løber så smukt i det grønne, og her kan I tilbringe dagene og fodre ænderne eller udforske de omkringliggende naturlegepladser. Der er selvfølgelig skole, daginstitution og indkøbsmuligheder i gåafstand, og Husum S-togstation er også bare små 900 meter væk, så I hurtigt kan komme videre ind mod indre København.
Hjemme på adressen mødes I af en supermoderniseret og velholdt etplansvilla. Den fine vinkelvilla oser af charme med sin træbeklædte facade, og den passer perfekt ind på den smalle, hyggelige vej. Huset holdes med selskab af en usædvanligt flot og hyggelig have samt den skønneste, overdækkede terrasse. Indret jer med grill, terrassemøbler og hyggehjørner – der er solchancer i dagens bedste timer!
Det føles næsten som at være i sommerhus, når man bevæger sig rundt inde i huset under de træbeklædte lofter. Pæne gulve løber forneden, og blotlagte bjælker charmerer foroven, og overalt mærkes den helt særlige og hyggelige atmosfære – loftet er endda bragt til kip flere steder.
114 m2 fordeles på ét plan med to værelser, et brusebadeværelse og et skønt og åbent køkken-alrum, der smelter sammen med stuen, og så er der tilmed bryggers og udhus. Ovenlysvinduer giver det naturlige lys frit spil og lukker drivende skyer indenfor, og forestil jer lige at samle familien i hjemmets bankende hjerte over såvel spisebordet som i sofaen. Alt er flot, velholdt og helt klart til, at I flytter ind.
Lyder det som noget for jer?
- Gårdmiljø
- Egen have
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Sepstrup
Om kommunen
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse