I alt 212m² under det nye tag fra 2022
OMRÅDE:
Ærtebjergvej er en lukket vej i absolut børnevenligt villakvarter. Du har hurtig adgang til flere indfaldsveje, hvis du skal ud af eller ind til byen. Lige rundt om hjørnet har du endvidere en god busforbindelse i linje 1A, som går gennem Valby og videre til Københavns centrum, og du har under 2km til S-tog. Endelige er der ikke langt til store grønne arealer og skov. Sidst men ikke mindst, så er der gåafstand til både skole, daginstitutioner.
EJENDOMMEN:
Huset er opført i 1962 og er placeret midt på grunden, så du både får en stor solrig forhave med rigelig plads til stort parkeringsareal og have. Du har en stor garage under huset, som du har adgang til fra forhaven. På den anden side af huset finder du den hyggeligste ugenerte baghave med en masse hyggelige rum og skøn terrasse i flere niveauer. Terrasserne ender i den fantastiske store overdækkede terrasse. Huset har fået nyt tag i 2022 og opvarmes med luft til vand varmepumpe.
INDRETNING:
Du træder ind i stor fordelingsentre og ser med det samme, at der er en helt særlig atmosfære i dette hus. Du bliver mødt af ekstra højt til loftet og vanvittigt smukke sildebensparketgulve, der går igen i hele stueplan minus badeværelset. Fra fordelingsgangen har du adgang til to virkelig gode store værelser samt et lidt mindre værelse. Lidt længere fremme finder du det nydelige lyse flisebadeværelse med god separat bruseniche. Endelig kan du træde ind i husets hjerte, som er den store vinkelstue, med masser af lys fra de store vindues- og dørpartier. Køkkenet ligger i forbindelse med stuen og går drømmen i retning af køkken/alrum er muligheden oplagt. Køkkenet er nyrenoveret og fremstår meget nydeligt og super charmerende. Fra stuen er der udgang til den hyggeligste overdækkede terrasse, hvor der er rigelig plads til havefesten i læ for det lunefulde danske sommervejr.
Kælderen insisterer på at blive brugt til alt andet end blot opbevaring og er du køber til Ærtebjergvej 85, så er du nok en af dem, der forstår at sætte pris på de muligheder, en kælder som denne indbyder til. Her er højt til loftet og fint lysindfald. Du træder ned i et stort trapperum og har adgang til stort bryggers og toilet. Herudover er der to gode værelser (ikke godkendt til beboelse) Kælderen har egen indgang.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Glerup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse