Sjældent udbudt byejendom med stort udhus
Her på Smedegade 53 kombineres sjæl og charme, hvor vi netop nu udbyder en renoveret byejendom til salg. Hjemmet lokker med et stort udhus samt et lækkert gårdmiljø og altan, og så trækker den centrale beliggenhed i Horsens bestemt heller ikke ned.
Vi slår dørene op til et enormt charmerende byhus på 99 kvm. I stueplan venter en entré med afsæt til et køkken udstyret med alle de nødvendige hårde hvidevarer. Imens er der delvist åbent ind til spisestuen. På førstesalen er der et stort badeværelse og en dejlig stue, der ligeledes kan indrettes som soveværelse, hvis dit behov er til det. Anden sal prydes af loft til kip, og her venter et stort værelse. Et hjem, der særligt henvender sig til det unge par, førstegangskøberne eller den lille familie.
Der er tale om en sjælfuld, ældre ejendom fra 1875, der er renoveret og nu står ganske flot. Der medfølger et stort udhus i fin stand, der giver dig uanede muligheder – drømmer du om et sted til hobbyerne, oplagt til f.eks. atelier, ekstra opbevaringsplads, eller ønsker du dig måske noget helt tredje? Kun fantasien sætter grænser her. Udearealerne er også noget for sig, for her får du en altan, der vender ind mod det lækre gårdmiljø med plads til forskellige hyggekroge og havemøbler.
En så central beliggenhed, som den der venter her, fortjener virkelig at blive oplevet med egne øjne. Du bosætter dig kun få minutters gang fra centrum, hvor en bred vifte af shoppingmuligheder, caféer og restauranter såvel som indkøbsmuligheder venter. Får du lyst til en gåtur i naturskønne omgivelser, ligger Bygholm Park blot 1,3 km derfra, og både skole og børnehave finder du inden for 350 meters afstand. Du forbindes desuden nemt med trafikale forbindelser, for der er én km til Horsens Station, bussen kører tæt på bopælen, og der er nemt til motorvejen.
Kig endelig forbi, og oplev hjemmet selv.
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Michael Jessen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse