MODERNISERET ENDERÆKKEHUS MIDT I HØNG TÆT PÅ INDKØB
Lad boligjagten føre jer til Odinsvej 4B i Høng, hvor den ene halvdel af dette velholdte enderækkehus er kommet på markedet. Her får den nybagte børnefamilie eller parret i alle aldre herlige rammer om tilværelsen, da I slår jer ned i en lille boliglomme, der samtidig ligger helt centralt i Høng med skole, lægehus og hyggelige butikker lige om hjørnet.
Indendørs udfolder boligen sig over entré, bryggers, badeværelse, to regulære værelser og et stort opholdsrum med køkken og spiseplads i åben forbindelse.
Det ene værelse anvendes i dag som walk-in, men det kan uden problemer indrettes som børneværelse eller kontor efter behov. Boligen udmærker sig med sit moderne, stilfulde udtryk, hvor praktik og flot design mødes i en skøn forening. Læg for eksempel mærke til den smarte løsning i soveværelset, hvor opbevaringsskabene, der flugter langs lofte, nærmest går i ét med rummet uden at optage gulvplads. I soveværelset er der desuden indsat et flot panel med lameller i træ, som går igen i opholdsstuen og skaber en varm, organisk atmosfære i hele boligen. Det lyse, rummelige opholdsrum flyder sammen med det tidløse køkken med hvide facader, så samtalen og det sociale samvær kan folde sig ud, mens madlavningen foregår. Stueafdelingen byder desuden på et fantastisk lysindfald, som blandt andet strømmer ind i rummet fra terrassedøren.
Fra terrassedøren i stuen åbnes der op til ejendommens fliseterrasse, der med sin sydvendte placering sørger for optimale solchancer hele dagen. Desuden hører der en række faciliteter med til ejendommen, der, ud over egen dobbelt carport med integreret udhus og 1 ekstra udhus begge med indlagt strøm, tæller en stor fælleshave, som indbyder til leg og boldspil på den grønne plæne.
I Høng har I alle hverdagens fornødenheder lige ved hånden. I weekenden kan I hente morgenbrød hos KonditorBager, der ligger bare 250 meter væk, og går I et par hundrede meter længere, når I frem til Høng St., hvor toget fx kan fragte jer til Slagelse St. på kun 11 min.
Kunne du tænke dig en fremvisning, kan du med fordel booke direkte her på siden eller kontakte ejendomsmægler Estate Mathias Nicolajsen på tlf. 40414171. Vi glæder os til at høre fra dig.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Mathias Nicolajsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse