Flot moderniseret rækkehus med skøn beliggenhed i Brede
På Fyrrevang 50 ligger dette smagfulde og lyse rækkehus, som breder sig over stueplan, første sal og kælder. Det byder bl.a. på tre gode værelser og et stort, lyst opholdsrum, og dertil kommer en hyggelig have med terrasser mod øst og vest samt en attraktiv beliggenhed nær en rigtig god skole.
Rækkehuset ligger som det næstsidste i sin række, i den ende der ligger tættest på Holmeparken. Fra adressen er der 850 meter til Brede Børnehave, 750 meter til Kongevejens Skole og 700 meter til Geel Skov. Transportmulighederne er gode med busstoppested, S-togstation og motorvejstilkørsel tæt på, og på under 25 minutter kan I køre til Rådhuspladsen i København.
Boligens indre fremstår i flot stand takket være løbende vedligeholdelse og modernisering. Her er et flot lysindfald, som fremhæves yderligere med lyse vægge og lofter. Boligen centrerer sig omkring opholdsmiljøet i stueplan, hvor en stor stue er forbundet til køkkenet via en åben entré.
Køkkenet er holdt i en let og tidløs stil med hvide elementer med slanke greb og integrerede hvidevarer. Fra stuen er der direkte udgang til haven via en dobbeltdør i glas. Stueplan rummer også et badeværelse samt ét af boligens tre soveværelser. Førstesalen imponerer med sine hyggelige skrå vægge, der ender ved loftets kip. Synlige bjælker understreger den charmerende atmosfære, og loftsvinduerne giver et flot lysindfald. Etagen rummer to soveværelser og en møblérbar repos. Kælderens 32 m2 bringer det samlede antal etagemeter op på 138 – hvilket gør en stor forskel i hverdagen. Hernede kan vasketøjet vaskes, tørres og foldes, og der er også god plads til opbevaring af de ting, du ikke bruger hver dag.
Udenfor er der både for- og baghave, så du kan følge solens bane i løbet af dagen. Først i den østvendte baghave og senere i den vestvendte forhave. Begge er flot rammet ind af hæk og hegn, så man kan ikke kigge ind. Baghaven har en stor træterrasse og et græsareal, hvor der sagtens kan være trampolin, badebassin eller drivhus. Afslutningsvis er der en carport, hvor ladning af el-bil er mulig.
Med andre ord en lys, dejlig bolig med egen have og skøn beliggenhed centralt i Brede. Book en fremvisning, hvis det lyder som noget for jer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Mie Bottelet
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse