I Taastrup ligger et pænt enderækkehus i to plan med en hyggelig have og gode udearealer. Her bliver tilværelsen rolig og tryg, og I får hjemme nær grønne områder og skole. Den boligsøgende familie kan altså godt rette blikket mod Gartnervej!
I nummer 13 på Gartnervej ligger det omtalte rækkehus. Med nøglerne hertil får I bebyggelsens bedste beliggenhed, for her bor man helt for enden, helt uforstyrret. Der er carport med plads til bilen foran huset, og på den anden side venter jer en hyggelig, velindrettet have. Her findes en skøn, sydvendt træterrasse, der både inviterer til ophold under åben himmel og under det overdækkede på regnfulde dage. Ydermere er der et lille udhus i forlængelse af carporten.
Indenfor kan I glæde jer til 100 m2 fordelt over to plan. Turen starter i stueplan i entréen, der leder jer ind til bryggerset, køkkenet, WC'et og det åbne opholdsrum i spise- og dagligstuen. På førstesalen finder I værelsesafdelingen bestående af tre gode værelser med hyggelige skråvægge og et stort, pænt brusebadeværelse. Der er fjernvarme, og hjemmet er særlig karakteriseret ved de lyse, åbne rammer, især i hjemmets leverum i stueplan. Her strømmer lys ind fra de brede vinduespartier, og så forlænger den lune terrasse rummet og åbner ud mod sommer og sol.
I får hjemme i et roligt og børnevenligt kvarter i Taastrup. Her er der legeplads og grønne områder, og så ligger både daginstitution og skole ganske få minutters gang fra hoveddøren. Pendleren er godt forbundet her på Gartnervej, for der er både S-tog og regionaltog under tre km væk, og motorvejen kan nemt og hurtigt nås. Lige udenfor byen ligger åbne marker, og kysten er heller ikke langt væk. Mere præcist tager det kun godt et kvarter at køre til Ishøj Strand, hvor stranddage og gåture venter!
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse