Flot ejendom med gode muligheder beliggende i skønne omgivelser
Ejendommen på Munkedalsvej 103, 9800 Hjørring, har et stuehus opført i 1907 og boligen har et samlet areal på 192 m².
I stueetagen er der adgang enten via bryggers/ baggang eller via entre. I stueetagen findes dejligt lyst køkken med direkte dør til spisestue og herfra ind til vinkelstue med dejligt lysindfald. Der er ud fra stuen udgang til udestuen, hvor man har følelsen af at være lige midt i naturen og fra udestuen er der smuk udsigt over haven ned mod søen.
Yderligere er der i stueetagen et lækkert soveværelse med hel skabsvæg og et flot lyst badeværelse og viktualierum. Entreen fungerer også som adgang til 1-sal hvor den gamle trappe er bevaret og fremstår rigtig flot.
På 1. salen er der en repos og 3 værelser. Der er yderligere et stort og et mindre uudnyttet rum, hvilket giver mange gode udvidelsesmuligheder.
Ejendommen er beliggende i landlige omgivelser i Hjørring Kommune og tilhører skoledistriktet Hjørring Sydøst skole. Området er præget af familier med aktivt landbrug, hvilket afspejler sig i naboskabet.
På ejendommen er der registreret flere udhusbygninger, herunder er der dobbelt garage på 56 m² med 2 el porte og klinker på gulvet og der er indrettet grovkøkken med plads til at ordne grøntsager mv. I forlængelse af garagen ældre stald, men fin til lager / depot eller hobbydyr.
Lade bygning - hvor en del af bygningen er forsynet med stålspær, så denne bygning vil være anvendelig både til værksted og der vil fint kunne indrettes hestebokse eller laves plads til kreaturer i dybstrøelse. Ved enden af stuehuset er der fritliggende hal / maskinhus med bl.a. værkstedsområde i den ene side af bygningen, så ideelt til mange formål,
Samlet set fremstår Munkedalsvej 103 som en rummelig fritids ejendom med flere anvendelsesmuligheder, beliggende i et aktivt område tæt på Hjørring, og med godt 5 Ha jord, hvor der er rigtig gode jagtforhold idet der både er mose, skov og eng og for enden af grunden løber en bæk, og derud over er der egen sø med hyggelig lille ø i haven.
Ejendommen opvarmes med pillefyr og der er indlagt by-vand.
Her er der råderum og mange muligheder både inde og ude.
Kom og se denne dejlige ejendom.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Pia Thestrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse