Betagende landejendom i Hessum v/Otterup
I smukke omgivelser i Hessum finder man denne betagende landejendom, der både byder på flotte detaljer og en gennemtænkt planløsning. Man får her en udsøgt landejendom, der ude såvel som inde giver god plads, og hertil er der også korte afstande til både Otterup og Odense, så man her får det bedste fra begge verdener. Ejendommen præsenterer sig elegant med hvidmalet facade fra 2020, som ledsages af sprossede vinduespartier og mørkt, halvvalmet tag, der understreger den tidløse elegance. Integreret er den dobbelte garage med elektriske porte, hvori der er gulvvarme, og direkte forbindelse til hjemmet via det tilstødende bryggers med klinkegulv og opbevaringsløsninger. Inden døre venter en bolig, som gennemgående fremtoner lys og indbydende med flere vinduespartier, der gavmildt lader solens stråler strømme ind. Tilmed har man gulvvarme i hele stueplan. Foruden bryggerset inkludererer etagen et værelse og to badeværelser, hvoraf det ene har bruseniche, mens det andet har en markant størrelse og både har spabad, glasafskærmet bruseniche og dobbelt håndvask. Videre venter køkken-alrummet, som prydes af elementer fra Lifa, der er designet af Jacob Jensen. Køkkenets skabe og skuffer toppes af en mørk skiferbordplade, der stilrent går hånd i hånd med det mørke klinkegulv. Fra hallen med klinkegulv leder trappen op til den ene del af førstesalen med kipført loft, synlige hanebånd og massive trægulve. Her føres man til en stue med store vinduespartier, og flere indretningsmuligheder. Sluttelig er der et værelse. Den anden del af 1. salen har adgang via trappe i bryggers og indeholder en helt fantastisk stue/værelse samt endnu et værelse. Grunden er på hele 3,17 hektar (yderligere areal kan tilkøbes), der har et funktionelt værksted med disponible rum, som kan anvendes efter behov. Derudover er der et maskinhus, som er ideel til opbevaring, mens matriklen er holdt i en dejlig og ligetil stil med græsplæne samt få træer og buske, som man kan nyde udsigten til fra det ene af havens terrassemiljøer. Foruden terrasser er der på grunden et vandhul, ligesom den jagtinteresserede får mulighed for at dyrke sin hobby på egen matrikel. Den sidste del af matriklen råder over juletræer, som forpagtes ud. Adressen hedder Hessum Bygade 54, og man får en fortrinlig beliggenhed i nautrrige omgivelser. Fra hjemmet er man blot en kort køretur fra både indkøbsmuligheder, daginstitution og skole, som alt sammen nås i en radius af fem kilometer i Otterup by
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Frederik Mazanti Karnvad
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse