Højtliggende liebhaversommerhus på naturgrund i Blåvand
Når I en sommeraften sidder under stjernerne i udendørsspaen, så husk at løfte et glas champagne og tak hinanden for, at I slog til, da Pouls Bjerge 14 var til salg. For dette arkitekttegnede liebhaversommerhus er med sin unikke beliggenhed på toppen af en smuk klitgrund i Blåvand en investering – ikke blot økonomisk, men også i livskvalitet.
Den 2.035 m2 store naturgrund, som sommerhuset ligger på, er dejligt ugeneret og fredfyldt. Herfra kan I skyde genvej via en lille sti til Hvidbjerg Strand få hundrede meter herfra, og endnu tættere på ligger Blåvands bymidte. Området byder på et væld af aktiviteter for store og små. F.eks. Blåvand Zoo, Tirpitz og meget mere.
Huset har ligget lige her i ”Dynamittrekanten” siden 2022, hvor det blev opført. Arkitekturen og indretningen er i særklasse, og med hele 202 m2 og en gennemtænkt planløsning kan huset nemt rumme 10 personer.
Sommerhuset har et flot ydre med den yderst holdbare og slidstærke IPE-træbeklædning og store vinduer. Indenfor vidner lysindfaldet og den stilsikre indretning om en særlig sans for både kvalitet, funktionalitet og æstetik. Lofterne går til kip og er beklædt med Troldtekt, som sørger for en god akustik.
Huset byder på fire soveværelser, et stort opholdsrum med tre fløjdøre til terrassen samt et stort aktivitetsrum med bordtennis- og poolbord. Husets rummelige hems tilføjer yderligere to sengepladser. Planløsningen byder derudover på gæstetoilet, et praktisk bryggers og tre lækre badeværelser, hvoraf et har badekar.
Køkkenet er indrettet med stilrene elementer fra Kvik og en bordplade i komposit, og designets mørke nuancer står i flot kontrast til de hvide vægge og det lyse gulv. Der er gulvvarme og Genvex-anlæg overalt og lysdæmpning mange steder. Varmen styres via en app, så I slipper for at pakke ud i et fodkoldt hus, når I ankommer.
På husets sydlige side er der et stort terrassedæk med udendørs spa og sauna, og derudover er der en mindre terrasse mod øst. Foran huset har I god plads til parkering, og som en praktisk detalje er der lader til elbil, som styres med en app på telefonen.
Med dette liebhaverhus får du med andre ord mulighed for fantastiske familieferie og en god lejeindtægt – det kan du høre meget mere om ved at kontakte Estate, så inviterer vi naturligvis også på en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Helge Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse