Fantastisk, højtbeliggende sommerhus i 1. række med panoramaudsigt til Storebælt
Velkommen til Jarlsvej 5, hvor dette helt fantastiske sommerhus med uforstyrret udsigt til Storebælt, venter på at danne ramme om en ny families ferier og weekender. Her kan I trække stikket, nyde roen og lyden af bølgerne. I får tillige en fantastisk, stor grund og et sommerhus med plads til hele familien.
Her venter en idyllisk placering med et fantastisk udeområde. Den 1.701 m2 store grund ligger højt og I får her plads til mange hyggelige og solrige stunder med familie og venner. Plænen tilbyder plads til mange timers leg for familiens mindste, mens den korte vej til stranden giver de bedste betingelser for en tur i havet. Rolige stunder kan enten nydes på den store, solrige træterrasse med den fantastiske havudsigt, eller i den meget hyggelige gårdhave som bliver en skøn oase og som I kan tilgås fra både køkkenet og det ene soveværelse.
Beliggenheden ved Drøsselbjerg Strand er kendetegnet ved roen og idyllen der følger med området. Området er kuperet, og ligger højt, og det er dette der giver en fantastisk udsigt til vandet og mulighed for at nyde naturen langs de mange hyggelige stier. Fra sommerhuset finder I gode ishuse og spisesteder i Mullerup Havn og i det hyggelige Stillinge Strand.
Foruden de smukke ydre omgivelser, venter et lige så dejligt sommerhus, som fremstår yderst velholdt. Sommerhuset hjerte bliver det store, rummelige køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Her får I den fineste panoramaudsigt mod vandet fra de store vinduespartier, der ligeledes tilsikrer et dejligt lysindfald. I får her loft til kip og et rum, der giver alle muligheder for at nyde rolige stunder med familien. Køkkenet er lyst og indbydende med hvide elementer og den åbne forbindelse giver gode betingelser for at være sammen på tværs af aktiviteter i familien når middage skal forberedes.
Det bliver via fordelingsgangen at I finder sommerhuset 3 gode og rummelige værelser, som giver mulighed for mange sengepladser, mens prikken over i'et bliver udgangen fra det ene værelse til den hyggelige gårdhave. Afslutningsvis finder I det nydelige og velholdte badeværelse hvor I får god plads til vaskefaciliteter. Alt i alt et skønt sommerhus i 1. række, som sjældent udbydes.
Dette sommerhus skal opleves! Skal jeres ferier og weekender nydes her? Kontakt Estate i Slagelse på tlf. 5850 4200 - Vi står klar til at hjælpe jer!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lars Joachim Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse