Charmerende fritidshus på en fantastisk og naturskøn beliggenhed
Velkommen til Birkebakkerne 40 i Ølsted. Det skønne fritidshus er opført i 1991 og fremstår yderst velholdt, indflytningsklart samt særdeles helårsanvendeligt. Huset har en fantastisk beliggenhed forenden af den lukkede vej, helt uforstyrret og med blot ca. 200 meter til vandet.
Huset byder på i alt 96 boligkvadratmeter fordelt over hovedhus og anneks. Indenfor i hovedhuset finder i husets absolutte hjerterum, nemlig det skønne og rummelige køkkenalrum. Alrummet er bestående af et velindrettet og lyst køkken, der ligger i åben forbindelse med den rummelige spisestue og opholdsstue med en hyggeskabende brændeovn fra 2022. Her er god plads at indrette sig på, smukke lysindfald fra de mange vinduespartier og direkte udgang til den store og delvist overdækkede terrasse. Huset byder desuden på 2 gode værelser, hvoraf det ene indeholder en stor hems, lys entré med god plads til sko og overtøj, bryggers med vaskefaciliteter, opbevaringsplads og egen indgang samt et lækkert badeværelse.
I annekset på 13 boligkvadratmeter er der plads til flere overnattende gæster. Alle faciliteter fremstår yderst velholdte i samspil med at den danske sommerhusstemning er bevaret. Der er desuden gennem hele huset en imponerende lofthøjde med loft til kip samt en skøn udsigt til den dejlige have.
I haven finder i skønne udendørsarealer, hvor solen kan fanges hele dagen igennem, også ud på de lyse sommeraftener. Haven er nem, velholdt og med god plads til leg og boldspil. Foran huset er der anlagt en god indkørsel med carport, plads til flere biler og el-ladestander. Til huset hører desuden også et isoleret udhus med mange anvendelsesmuligheder og endnu et udhus med gode muligheder for værksted.
Beliggenheden er helt i top, og det i særdeleshed for jer, der sætter pris på alle havets fantastiske muligheder. Her er ganske få minutters gang til den smukke kyststrækning, hvor også nogle af landets absolut smukkeste solnedgange kan nydes. Her er gode og børnevenlige badeforhold ved stranden, hvor lange dage ved vandet lokker om sommeren.
Vi glæder os meget til at vise jer dette velholdte, charmerende og velindrettede fritidshus og ikke mindst de vidunderlige omgivelser, som boligen er beliggende i.
Kontakt os allerede i dag for at høre nærmere eller for at booke en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jean Rivera Bendtsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse