Rækkehus med gårdhave i Esbjergs attraktive sygehuskvarter
På en attraktiv og central beliggenhed i Esbjergs sygehuskvarter finder du dette skønne rækkehus. Boligen breder sig over stueplan, førstesal og kælder, så du får tre gode værelser, to badeværelser og skønne, lyse opholdsrum. Dertil kommer en hyggelig gårdhave og ikke mindst herlighedsværdien, der ligger i at bo midt i byen.
Boligen er topcharmerende fra inderst til yderst. Arkitekturen er klassisk med flerfagsvinduer, mansardtag og friser, og inden døre fortsætter den klassiske stil med plankegulve, fyldningsdøre og pudsede vægge. Boligen står tom og er klar til, at du kan flytte direkte ind.
I alt 120 etagemeter er fordelt således, at stueplan rummer to stuer en suite og et nydeligt køkken med hvide fronter og træ i en varm nuance. Førstesalen har et badeværelse og tre værelser, hvoraf to har indbyggede garderobeskabe. De resterende 64 etagemeter findes i kælderen, som byder på disponible rum til fx opbevaring samt et stort badeværelse med bryggersniche.
Beliggenheden er svær at slå. Du kommer til at bo i den fredeligste ende af Haraldsgade, hvor Streetmekka ligger. Samtidig er du tæt på alt, hvad du skal bruge i hverdagen. Eksempelvis er der 4-500 meter til både Esbjerg Realskole, Boldesager Skole og til EGF’s idrætsfaciliteter. Banegården, gågaden og BROEN Shopping ligger ligeledes indenfor gåafstand.
Den anden halvdel af ejendommen (Haraldsgade 3) er ligeledes til salg hos os, så hvis du er på jagt efter en god investering og f.eks. ønsker at skabe et familiekollektiv eller at få en ekstra indtægt ved udlejning af den ene bolig, er der også mulighed for det.
Uanset om du er interesseret i denne bolig eller hele ejendommen, så kontakt Estate og hør mere. Vi glæder os til at gennemgå mulighederne med dig.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse