Moderne toetagers lejlighed på 151 m2 med skøn placering i Køge
Attraktivt placeret i Frugthaverne i Køge finder du denne lyse og lækre ejerlejlighed, som måler 151 m2 fordelt på to veludnyttede etager. Boligen fra 2008 byder på hele fem værelser og et stort, åbent opholdsområde, hvilket rummer selv den pladskrævende eller sammenbragte familie.
Frugthaverne huser alle aldersgrupper, men er især populært blandt børnefamilier, fordi bebyggelsen er omgivet af grønne områder og har stor legeplads. Samtidig er der kort afstand til både skole, børnepasning, et bredt udvalg af fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder, ligesom der er gåafstand til Ølby Centeret og stationen. Desuden vil den korte afstand til skov og strand bringe stor glæde i hverdagen.
Omgivelserne er således trygge og familievenlige, og savner du mere byliv, er der blot ti minutter på cykel til Køge Torv og let adgang til motorvejsnettet mod København.
Enheden her ligger behageligt øverst i ejendommen, har egen indgang og kun én beboer under sig – ingen naboer. Lejligheden er vedligeholdt løbende med få ændringer og et ekstra værelse til følge. Boligens alder betyder også, at den moderne komfort og funktionalitet er i top med et formidabelt lysindfald, der kun gør det endnu mere indbydende.
Boligens hjerte er opholdsområdet, hvor køkken, spisestue og dagligstue ligger i åbent rumforløb. Øverste etage indeholder også to værelser, et badeværelse med gulvvarme og en praktisk fordelingsgang med plads til vaskefaciliteter.
Fra opholdsrummene er der adgang til en fransk altan og en sydvendt altan, hvor solen kan nydes dagen lang. I underetagen findes de tre øvrige værelser og boligens entré, der er indbyggede skabe.
Naboskabet er godt i den veldrevne ejerforening, der sætter en ære i at holde de grønne udearealer pæne og veltrimmede. Det giver rig mulighed for leg, samvær og sociale tiltag i de lune måneder.
Her får du kort fortalt en moderne og vedligeholdelsesvenlig bolig med plads til at leve et bekvemt familieliv tæt på alt, hvad du har brug for i hverdagen.
Velkommen til Blommehaven 26!
- Altan
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse