Indflytningsklar 2-værelses lejlighed med en fantastisk placering
Velkommen til denne lyse og indbydende lejlighed i det eftertragtede Mikkelborg Park – en oase af ro og skønhed ved Øresund. Her får du en bolig med fantastisk udsigt og nem adgang til både natur og byliv. Mikkelborg Park er kendt for sine velholdte, parklignende omgivelser med grønne plæner, smukke fællesarealer og en unik beliggenhed tæt på både skov og strand.
Lejligheden ligger trygt på 2. sal og nyder godt af en enestående udsigt og et dejligt lysindfald. Hele bebyggelsen er hævet på et plateau, der giver et privilegeret overblik over Øresund. Indendørs kan du nyde havudsigten fra blandt andet stuen og det flotte, nyere køkken-alrum, der med sine store vinduer åbner op til den betagende udsigt.
Entréen leder ind i en velindrettet lejlighed med et lækkert badeværelse med brus og vaske/tørre maskine. Køkken-alrummet er i åben forbindelse med stuen og byder på udsigt over Øresund. I den modsatte ende finder du det store soveværelse med rigelig skabsplads og et stort vinduesparti, som giver udsigt til Kokkedal Golfklub. Fra soveværelset er der direkte adgang til den vestvendte altan, hvor du helt privat kan nyde solnedgangen i loungemøblerne.
Som ejer får du også brugsret til et kælderrum, og der er rigeligt med parkeringspladser på ejendommens store parkeringsareal. Stranden ligger kun fem minutters gang væk, afhængigt af om du vælger den etablerede vej eller den mere direkte sti ned ad skrænten foran ejendommen. Når du skal handle eller tage toget, kan du gå langs den smukke golfbane – omgivelserne er virkelig imponerende!
- Altan
- Kælderrum
- Parkering
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Lasse Danner Holm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse