Lys og velindrettet 3V’er med grøn udsigt
Du kommer til at bo centralt, når du flytter ind i denne dejlige 3V’er ikke langt fra Taastrup Hovedgade. Her kan du overtage nøglerne til 79 m2, der byder på både en god planløsning og fri udsigt til et grønt område. Lyder det som dit næste boligkapitel?
Det er et godt førstehåndsindtryk, der møder dig, når du ankommer til Lindevangshusene, for bebyggelsen, som består af klassiske 60’er-ejendomme, folder sig ud over et lukket vænge med en masse grønt til øjet. Ejendommene indrammes af store, velanlagte fællesarealer med træer, buske og åbne plæner, hvor man kan slå sig ned i solen – og her er du så heldig at overtage en lejlighed i bebyggelsens bedst placerede ejendom, som ligger lige ud til det største grønne fællesområde. Lejligheden kommer altså med en skøn udsigt!
Som endnu et plus skal du op på 2. og øverste sal for at finde dit nye hjem, så du vil bo privat og ugeneret uden overboer. Her træder du indenfor til lyse, venlige rammer i den velindrettede lejlighed, der kan rumme såvel solisten som parret eller den lille børnefamilie.
Du begynder turen i en rummelig entré, hvor der er gjort plads til opbevaring i de indbyggede skabe. Takket være den veldisponerede planløsning kan du fra entréen tilgå alle øvrige rum: to værelser, et badeværelse, et køkken og en god stue. Flisebadeværelset byder på badekar og vindue til udluftning; det nydelige køkken er indrettet med alt fra fin skabsplads til både opvaske- og vaskemaskine; og stuen prydes af et skønt lysindfald fra vestvendte vinduer, der også indrammer udsigten til de grønne trætoppe.
En god og central beliggenhed sætter prikken over i’et. Du bor en kort gåtur fra hovedgaden, hvor butikker, spisesteder og indkøbsmuligheder ligger på stribe, og hovedgaden viser også vej op mod Taastrup Station, når du skal fange toget til eksempelvis København. Derudover har du heller ingen vej til bl.a. shopping og biograf i City2, så du kommer ikke til at mangle noget.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Mathias Garde Bruun
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse