Rummelig 2'er med fantastisk udsigt og 2 altaner
På en god og central beliggenhed i Nordvest, med nem og hurtig adgang til indre København via Tagensvej, med blot 400 meter til Nørrebrocentret og med alle bydelens spændende tilbud indenfor gå- og cykelafstand, udbydes denne velindrettede 2’er nu. Her har I alle byens tilbud samt dejlige rekreative, grønne områder og nem og hurtig adgang til både offentlig transport og flere af de største indfaldsveje.
NV er i rivende udvikling og har været det i mange år. Her søger større, innovative firmaer mod den multidiverse stemning, her popper hyggelige spisesteder med en bred vifte af smagsprofiler op og her etablerer flere større uddannelsesinstitutioner afdelinger.
Lejligheden har en spændende planløsning med gode muligheder, hele to altaner og en fantastisk udsigt over bydelen.
Faciliteterne i lejligheden er af ældre dato, men fremstår absolut brugbare. I det rummelige badeværelse er det et klassisk udtryk med hvide fliser, terrazzogulv og badekar, der møder jer. I køkkenet er atmosfæren præget af, at der er er udgang til en skøn, vestvendt altan. Her kan gæster nyde et glas vin i aftensolen mens I tilbereder maden og her er plads til et cafésæt med bord og stole.
To store, lækre rum ligger en suite og har begge en imponerende udsigt over området, ind mod byen. Hvis I ønsker at renovere er der oplagt mulighed for, at slå væggen ned mellem gang, køkken og det ene værelse, for at opnår følelsen af alrum med gennemstrømmende lys og udgang til begge altaner.
Til ejendommen hører en stor, hyggelig og grøn gård med legeplads og plads til hygge og afslapning.
En lejlighed, der virkelig vinder som man bevæger sig rundt, hvor den spændende udformning og de gode muligheder er lidt udover det sædvanlige.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Casper Joachim Madsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse