Rummelig familiebolig i et godt lokalsamfund i Gårde
Forestiller I jer et hjem med rummelighed til familielivet og omgivelser, der rimer på et godt lokalsamfund. Så er denne ejendom i Gårde måske lige det, I er på jagt efter. Huset strækker sig over 175 m2 og er løbende vedligeholdt med fokus på kvalitet. Tag, vinduer og døre er i god stand, og indendørs er der blandt andet lavet nyt køkken for bare fem år siden. Med to badeværelser og fire værelser tilbyder huset desuden gode rammer for den store familie eller jer, der ønsker lige dét ekstra plads.
Foruden husets kvadratmeter får I også udendørsfaciliteter som et stort, isoleret værksted med port. Bag værkstedet er der desuden etableret et lagerrum beklædt med stålplader. Endelig er der ekstra plads i brænde- og redskabsskuret, som ligger i forlængelse af carporten.
I finder villaen i et roligt område, der i løbet af de seneste par år har tiltrukket mange børnefamilier. Gårde har et aktivt foreningsliv, der blandt andet inkluderer musikforening og skytteforening, og som sælger beskriver det: “Det er et godt lokalsamfund, hvor folk er gode til at samarbejde”.
I kommer til at bo få hundrede meter fra stationen, der giver nem adgang til offentlig transport til Ølgod, hvor I finder folkeskole, et bredt udvalg af indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter. Mange er desuden glade for friskolerne, som I også finder i nærområdet.
Boligen er netop opdateret i 2024 med ny maling og en helt ny pillebrændeovn, som er installeret i starten af året. Pilleovnen er placeret i spisestuen og tilføjer en skøn dimension af hygge i aftentimerne. Spisestuen er i åben forbindelse med opholdsstuen, hvilket giver et dejligt flow i boligen. Fra spisestuen har I adgang til køkkenet, der står flot og moderne med lysegråt møblement fra Vordingborg Køkkenet. Stueplan rummer også et værelse, et badeværelse og et praktisk bryggers.
Entréen udfolder sig til et bredt gangareal, der er designet med en smuk karnap for enden. Karnappen er en fantastisk ekstra solkrog til afslapning eller til at nyde en god bog. Herfra fører en trappe jer videre op til førstesalen, hvor I finder tre værelser, en ekstra stue og et badeværelse med spabad. Der er desuden lavet hems over en del af førstesalen, hvor I kan skabe en hyggelig soveplads til overnattende gæster eller lignende.
Haven er holdt simpel med græsplæne og en dejlig solterrasse, hvor I kan nyde solen fra middag og frem til slut på aftenen. Her er rig mulighed for at indrette flere hyggelige kroge med møbler og dekorere med blomsterkrukker eller andet. Derudover hører der en ekstra grund med til ejendommen, hvilket åbner op for flere muligheder. I kan f.eks. udvide haven eller måske endda etablere en udestue, så I kan nyde udelivet hele året rundt.
Kontakt Estate Varde så arrangerer vi en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Helge Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse