Rækkehus med overdækket terrasse og stor have
På Rensdyrløkken 157 udbyder Estate Tarup & Næsby nu et dejligt enderækkehus på 138 kvadratmeter. Fire værelser, køkken-alrum og en stor have – det er bare lidt af det, der venter jer her. Derudover får I skole og indkøb i gåafstand, gåture langs marker for enden af vejen og 10 km til Odense C. Rækkehuset ligger roligt og fredeligt her i Slukefter, der over årene er vokset sammen med Korup. Trygge stisystemer fører hen til skole, daginstitution og idrætsforening, de daglige indkøb kan klares i Netto eller Meny, mens lokale spisesteder ligger klar til den nemme aftensmad. I kommer desuden til at bo tæt på marker og skov, hvis vandrestøvlerne skal luftes, og skal I ind til centrum af Odense, kan det klares med bus, bil eller en frisk cykeltur. Rækken af huse har ligget her siden 1976, og da nummer 157 er placeret for enden, får I en ekstra stor have. En stor og nem græsplæne er klar til boldspil, vandkamp og solbadning, mens to terrasser giver jer solpletter på alle tider af dagen. Indenfor venter 138 kvadratmeter fordelt over to etager – soveafdeling foroven, fællesrum forneden. Øverst oppe er der fire værelser og et brusebadeværelse, forbundet af en repos med plads til leg eller hobbyprojekter. Værelserne kan I fylde med børn, voksne, gæster, kontorplads eller krearum, mens stueetagen er til samvær, tøjvask og madlavning. Her er der nemlig bryggers og gæstetoilet, plus køkken-alrum og stue ud i ét.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Chris Bertelsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse