Præsentabelt og velholdt, særdeles centralt beliggende sommerhus i Søndervig, tæt ved indkøb, spisesteder og Vesterhavet
Huset:
Virkelig skønt og meget velholdt sommerhus på 103 kvm. + 12 kvm. overdækket og lukket terrasse. Huset er opført i 2004, med facade af træ, vinduer i træ-rammer og sort betontagsten. Huset er beliggende på en dejlig meget centralt beliggende randbeplantet grund, som skaber god læ for vesten-vinden. Grunden består af en fin grus belagt indkørsel, samt dejlig græsplæne, med sandkasse og gynger, som alt i alt indbyder til aktivitet, leg og boldspil. Desuden er der for et par år siden etableret en stor lækker sydvendt og delvis overdækket hårdt træ-terrasse i "Jaco" træ. Indenfor står huset i meget fin og flot møbleret stand, samt med bl.a. lyse træ vægge og lofter, fyrretræsgulve, loft til kip, ny brændeovn fra 2024 samt og nyere møbler fra 2022. Fra huset er der kun 100 meter til indkøb og 400 meter til Vesterhavet.
Området:
I den populære bade- og ferieby, Søndervig, finder I aktiviteter for alle aldre og interesser. Her kan I tage på shoppetur, spise god mad og købe lækre is. Fra maj til november kan I desuden betragte de imponerende sandskulpturer, når den årlige sandskulpturfestival afholdes, ligesom byen også er kendt for Vinterbade Festivalen, som hvert år løber af stabelen Nytårsaftensdag.
Indretning:
Sommerhuset fremstår lyst og rummeligt med plads til hele familien og emmer af den helt rette sommerhusstemning. Feriehusets hjerterum er uden tvivl det funktionelle lyse køkken, der ligger i åben forbindelse med spise/opholdsstuen, hvor hele familien kan samles til hygge foran brændeovnen. Spise-/opholdsstuen er med loft til kip og har store vinduespartier, hvilket giver en fantastisk rumfornemmelse. Fra spise-/opholdsstuen er der adgang til skøn sydvendt overdækket og helt lukket terrasse. Desuden lækkert stort badeværelse med gulvvarme, spa-bad, bruseniche og vaskemaskine. 3 gode soveværelser, de 2 med dobbeltsenge og faste skabe. Det sidste værelse er med 2 enkelt senge og 1 fast skab. Fordelingsgang med god udtræks trappe til hems m/ mulighed for yderligere 2 sovepladser. Dejligt integreret depot-/garderoberum med linoleumsgulv, fast bord og skab.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem Esmark Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2024 udgør kr. 142.611 + forbrugsafgifter på ca. kr. 12.000. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 132.474,- eller ca. kr. 11.000,- pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, boligskatter, forsikring, renovation, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse