Med et smart greb, hvor køkkenet blev rykket, har denne klassiske 70'er-bolig på Vestamager taget form som en moderne familievilla. Køkkenet er nu i åben sammenhæng med stuen, mens planløsningen køres sikkert i mål af bryggers, badeværelse og tre værelser (med mulighed for fire værelser). Når vejret er sommerligt, breder familielivet sig tillige over to solbeskinnede terrasser, som tilsammen tæller omkring 90 kvadratmeter, og i haven, der er lukket, nem at holde og trimmet til leg og afslapning.
Sommerlivet er præget af villakvarterets ro. Større veje og bylivets lyde er på afstand, mens nabolaget nærmere trækker på naturens stilhed. Et par hundrede meter hen af Doorn Alle er der indgang til fælledens åbne vidder og vilde natur. I modsat retning tager naturen også hurtigt over, her i form af åbne landskaber og Kongelundens skove ned mod det sydlige Amagers sandstrande.
Omkring Doorn Alle 42 er naboskabet rart og vejene er af den slags, hvor der bliver taget hensyn til legende børn. Lige om hjørnet er der vuggestue/børnehave til de mindste, mens skole, indkøb og mange idrætstilbud, herunder svømning, badminton, tennis og fodbold, er samlet ved det nærliggende Vestamager Centret.
I rokaden, foretaget for omkring fem år siden, blev køkkenet flyttet fra den ene ende af huset til den anden. Fra at være placeret lidt for sig selv, er køkkenet nu ikke kun en del af stuemiljøet, men har også direkte udgang til den største af de to terrasser. I samme periode blev de fleste af villaens vinduer skiftet. Udenfor er den sydvendte af terrasserne kommet til i 2022.
Samlet set har køkken og stue tre udgange, heraf én skydedør, til terrasserne, der orienterer sig mod dels syd, dels vest. Flertallet af de mange kvadratmeter terrasse er under åben himmel, dog ikke et område ud for skydedøren, der med overdækning kan indrettes med sommermøbler. Terrassernes placering i forhold til verdenshjørnerne betyder, at der er sol at finde fra morgen til aftenen, når himlen over Vestamager er blå.
Kontakt Estate i dag for en fremvisning.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse